Louise Juhl

Du fødte en planet uden sole. Lyset afdæmpet og smukt og vemodigt trygt. Du trådte en sti gennem det uopdagede; du viste Andethed og Umulighed. Som veje. Gennem nætter. Måneliv og bagsider så uendeligt mere virkelige end det skærende sande. Jeg ved, det var drømme. Og jeg ved, det kunne bære. Mere. End jeg.