Dag 9, 4. [om masse og fylde]
by Louise Juhl Dalsgaard
Meget glider af hænde [ikke fordi men]
på trods. Af øjne pillet ud og erstattet med
dét, vi forstår ved kærlighed. Vi kunne samle det op
som mørke mellem vores tæer, men vi lader det ligge.
Det er så lige tilpas ulykkeligt, at det kan fylde
vores kroppe ud med noget
andet end os selv.