hvis ikke jeg findes, finder du mig ikke.

by Louise Juhl Dalsgaard

Og hvis ikke jeg findes her, så findes jeg ikke, og hvis ikke du finder mig her, så finder du mig ikke, og hvis ikke vi mødes
[her]
så mødes vi aldrig, lad os derfor  holde hinanden ved øjnene, blinke og vinke, lad os holde fast i det her værende, det des angående, det korteste knep i historien,

et øjenlågsfald,

jeg findes ikke, men jeg er her, og du findes ikke, men finder mig
her
er vi hinanden [s]