Om pessimisme og regntøj og skuffelser
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg er pessimist.
Eller nej, jeg er bange for skuffelser.
Forsøger derfor at holde enhver forventning, ethvert håb og de smukke drømme på afstand. Føler større tryghed ved smerten og mismodet, end ved den sårbare glæde og de skrøbelige længsler.
Jeg bliver skeptisk, når solen skinner: Verden skal ikke tage røven på mig! Så jeg iklæder mig regnfrakke, gummistøvler og har paraplyen ved hånden og minder mest af alt om en misforståelse, dér, midt i solskin og blå himmel. Værre er det med regnvejr: Sådanne dage er misantropien jo ligesom opfyldt på forhånd, – selv regntøj kan ikke gardere mod livets slag. Hvad bliver det næste? Meteornedfald? Ragnarok? Så jeg iklæder mig nedslåede øjne og distanceret mimik, og holder livet på behørig afstand.
Det er, som tænker jeg: “Der er ikke noget, der er så godt, at der ikke er noget skidt ved det”. Som fluepapir suger jeg ethvert tilløb til sårende kommentarer og skuffelser til mig. Det er ret ulykkeligt. Tragikomisk for så vidt. Hvis ikke det var fordi, det er mit liv og min tilværelse og det komiske derfor går fløjten.
Kan man på een gang sige “Bliv fra mig” og “Hold om mig”??.
Jeg vil danse i regnen. Åbne min mund og drikke dråberne fra skybrud. Åbne min krop og slikke solen. Vove. Turde drømme og håbe. Sætte alt på spil. Måske mit projekt skulle hedde: Optimist for en dag?
Man kan jo altid vende tilbage til sneglehuset og pessimismen og regntøjet. Ikke Sandt ?
Det lyder næsten alt for bekendt.
Skuffelserne kommer vi nok ikke uden om –
det er vel et alment livsvilkår –
og er vel i bund og grund tegn på at man
har turdet være optimist – på trods af alt –
og måske kun for en stund – men turdet.
Livet handler vist om at blive ved med at turde
være optimist – eller også bliver livet bare
mere levende hvis man bilder sig selv det ind –
men det er jo heller ikke så ringe endda.
Så – fedt projekt – vær optimist for en dag – hver dag.
Og heldigvis smiler lykken jo ind imellem bare så
strålende klart til en – at man har svært ved at
bevare pesimismen – din blog har for mig været
et af disse lykkens varme smil.
og kære Lykke – keep smiling 🙂
Du minder mig om en jeg kender… Jeg ville ønske jeg kunne hele dine sår.
Kære Majoy
Tak fordi du kiggede forbi min blog: Jeg vil ligeledes kigge nærmere på din! Og muligvis kan du ikke hele mine sår, men alene dine ønsker i den retning virker lægende og varmer. Tak!