Huskesløjfe

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg binder en knude om min finger, en huskesløjfe, der skal minde mig om, at jeg ikke kender dig.
At jeg ikke kender dig – og derfor skal huske at spørge dig.
Om jeg elsker dig, for eksempel. Om jeg er en ådselsjæger. Om du kan trykke mine arme ind til din krop og om den giver efter, kroppen.
For mig.