Louise Juhl

Jeg misforstår dit øje og bygger et os: først arme, så ben og ansigter mod vest. Aftensol og ”ååh”.

Og jeg drømmer os baglæns, opfinder mærkedage, hemmeligheder, et øje i panden.
Se! Sved, hud, hår og selvfølgelig havet, køligt.

Når jeg spørger, hvad der er forandret, kan jeg se, at du ikke ved, hvem jeg taler til.