Louise Juhl

Det hænger sammen. Ikke med det foregående eller det efterfølgende, men som tyggegummibobler, der forhindrer os i at tale.

Jeg ser ud af øjnene, at dagene skifter navn, og måske er det nok. Træerne udenfor mit vindue taber deres blade, med den præcise unøjagtighed, som kun det tilfældige kan lade sig tabe.

Kan du se, hvad jeg mener: det er blevet tirsdag og jeg tænker på et træ?