Agnes dagbog, side 56.
by Louise Juhl Dalsgaard
Kære dagbog,
I nat satte jeg mig på en plastikstol under en bruser, og tændte for vandet. Der sad jeg, fuld påklædt, og lod mig oversvømme, ethvert tilløb til tanker blev skyllet ud, der var bare fugten og knoglerne og det gennemsigtige mørke.
Jeg grinte som besat, det var jo fuldkommen latterligt, at sidde på en afsindig plastikstol og lade vandet løbe en hel nat.
Og til ingen verdens nytte, jeg sad der endnu til morgen.
Kh
Agnes