Side 67. (et øksehoved, der falder som et fnug)
by Louise Juhl Dalsgaard
“Ending. Please wait a while”, står der på displayet på min printer. Jeg venter, hviler og noget lukker ned.
Rummet er mørkt, kun en blå lampe lyser fra en elektronisk standbyknap et sted. Jeg læner mig frem og håber at vælte. Rummet bliver stående, alt andet lægger sig fladt.
Nu lukker jeg øjnene og lytter: Fra højttalerne nærmer sig en mund, der kysser. Det er lidt frækt. Jeg føler mig helt, helt tryg.
Det er godt Agnes
Når man er tryg kan man folde sig ud, og bevæge sig ind, i selv de mørkeste rum, hvor lanternen lyser rødt og blødt
De bedste hilsner
Dagbogen
PS med din skrivelyst, satser jeg på vi når side 69 i morgen, ved fuldmåne.