dolphin.

by Louise Juhl Dalsgaard

du siger at jeg faker at jeg slet ikke ser nat og havnebro stanken af pis det sort-hvide

du siger at jeg tager mig selv for givet

……………………………

du siger at jeg ikke ved hvad det vil sige at være givet væk en morgen i starten af december fordi din mor ikke kunne overskue jul og gaver og mad at jeg ikke ved hvad det vil sige at være lånt ud mod en flaske sprut i pant

og du har fuldkommen ret

jeg ved ikke hvad det vil sige og du ved ikke hvad jeg vil sige

men jeg ved hvad det vil sige at være en happy lille dolphin så nem er jeg
ikke til at modstå

vel?