Louise Juhl

Jeg skruer ned for lyden af verden, jo mere verden dæmpes, desto mere summer mine øjne af lyst, mine kropsdele jongleres som letvægtskugler, hopla en fest
Jeg skifter farve, form og hænder
“Hvor der er vilje, er der vej”, siger de på tv, med tænder så lilla som fuldfed Amarone, hvor der ikke er vej, er der kun mangel på vilje, siger lægen plus en hob af ambitiøse fædre
I’m guilty as charged, jeg ligger her og gurgler i din mund, utro som den fineste forvandlingskugle

[0]