Louise Juhl

Her hedder et “før to”, to hedder “før tre”, og når tallene bliver tocifrede vender det: Ti hedder således “efter ni”, elleve “efter ti” og så videre.
Trecifrede tal peger både bagud og frem, hvorfor hundrede hedder: “førethundredeetogefternioghalvfems”

Og så fremdeles.

Tallene ender på den vis med at blive meget lange, både at sige og at skrive, og jeg tænker, at det er derfor vi bruger så meget tid på tal og gennemsnit.