Jeg synes, det er for dååårligt

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg har ikke noget at sige. Rettelse: Jeg har noget at sige, men ikke noget fornuftigt. Hvilket naturligvis ikke skal forhindre mig i at komme med et enkelt gylp. Eller to. Nu jeg er i gang. Nå nej, jeg er ikke i gang endnu, men det kommer. Nu. Talepresset vinder som altid. Det er ligesom veer: Når først de kommer, er der kun ét at gøre – give efter. Taleveer. Kan man have den slags i ental: Taleve? Nej det lyder sgu for fjollet, så jeg lader det forblive en flertalsstørrelse. Så meget desto mere en undskyldning for at pludre formålsløst gennem længere tid. Jeg har hørt om fødsler der tog flere døgn! Så læs endelig ikke videre: Man ved aldrig hvornår det får ende.

Godt så. Jeg pludrer. Det er tirsdag. Det var det også for en uge tilbage. Men dengang havde jeg ikke kvalme. Det har jeg i dag (og der er ikke noget win-win-situation over dét, kan jeg garantere). Jeg er kvalme og colaen i køleskabet er blevet doven og jeg glemte halvdelen af min indkøb, da jeg var ude at handle. Så nu står jeg med pålæg men ingen brød og en doven cola. Hvorfor det jo for så vidt har udviklet sig til en fordel. At jeg har kvalme, altså. Der er jo aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, som Grisefaster ville have sagt. Hurra for kvalmen. Og den dovne cola ikke at forglemme.

Vejret er heldigvis mellemfornøjet. Det er ubehageligt med kvalme, men dobbelt ubehageligt hvis man samtidig går glip af solbadning og bikini. Så endnu engang hurra. Denne gang for regn og gråvejr. Det er også godt for haveejerne. -En befolkningsgruppe jeg ikke tilhører, hvorfor dét argument altid har irriteret mig grænseløst. Og det er altid rart med noget at brokke sig over når man har kvalme, så om ikke andet kan jeg hidse mig op over alle de elendige haveejere, der jubler over regnvejr. Og dem, der skubber i bussen i én grad, så man skulle tro de søgte at undslippe en tsunami. Det miserable tv-program kan få en røffel i samme ombæring (og den er altså velfortjent!). Regeringen skal heller ikke gå ram forbi. De gør ikke noget ved tv-programmet. Eller noget som helst andet for den sags skyld. Og i samme åndedrag kan man jo medregne oppositionen. De gør heller ikke noget. Ved noget. Men modsat regeringen, naturligvis. Hvorved vi får to blokke, der hver især ikke gør noget. Ved noget. Og kan blive uenige om det alligevel. Imponerende. Jeg synes, det er for dååååårligt.

Jeg advarede. Jeg har ikke noget at sige. Gør det alligevel. Og undervejs er kvalmen aftaget. Ganz wunderbar. Det er lige før jeg overvejer, at gøre det til en dårlig vane. At brokke mig formålsløst, forstås. Lange lidt ud til højre og venstre og til himmels (for det er vel deroppe ansvaret for vejrliget hænger). Tjaaaa…..