Kære dagbog,
Du giver mig bind for øjnene og klæder mig ud som krop.
Jeg forestiller mig, at mine knogler er græs, og at de sprænger asfalt.
Jeg mærker, at din hud slår revner.
“Vi er her ikke for at finde vej”, skriver du, “men for at fare vild i hinanden”
Kh
Agnes