Louise Juhl

Jeg er vendt tilbage. Til en angst, jeg havde tabt, og som har efterladt mig med betændte sår i stedet for øjne, gullige kugler af angrebet væv, tomme forventningsbylder, pis mig i øret og fuckofness og dét, der er værre.

Jeg har tvunget pasteller frem, grønne håb og halleluja. Smukt. “Det bliver godt, det SKAL blive godt, det skal blive GODT, GODT SÅ.”
Og jeg har kvalt min angst med versaler, JAAH.

Det er nu, jeg vender tilbage.
Nu at dagen skal prikke hul, nu betændelse skal vælte ud som kaskader af ondskabsfuld gråd, stinkende stråler, stimer af visne fisk, fzfzfzzzzzz.

Jeg vil være bange igen.
Jeg vil ryste, for helvede, så mine arme falder af og mine ben og mit hår.
Så simpel, vil jeg være, fuldkommen blottet for andet end bryster og bøn.