Louise Juhl

Jeg er ikke bange, jeg ville ønske jeg var bange, men det er jeg ikke, jeg er bare træt, træt som et ondt år, et gnavende ur af langsomme tik-tak-tics. Og kun een ting holder mig vågen [ikke om natten, men om dagen]:
Det er dén hund, dér, udenfor. Et umuligt dyr, som truer med at helbrede, helbrede det hele, truer med at omslutte og nedlægge min betændte lede, med en logrende kærlighed, som jeg aldrig vil kunne gengælde.