Agnes dagbog, side 55.
by Louise Juhl Dalsgaard
Vi kunne klistre stickers på huden med påskriften “rør mig”, som i berøre og berørt, eller vi kunne lave remser af tal, otteogtyve, niogtyve, tredive, remser, der kun går op, hvis vi lægger os sammen, summende summer: “hvis du er tre og jeg er syv er vi ti tilsammen; tværsummet en”, tre, syv, ti og en, det er hele fire svar på ét spørgsmål.
Sådan rummer det væsentlige uendeligt mange svar på ganske få spørgsmål.
Det er fint.