Louise Juhl

Kære dagbog,
Jeg havde det lykkeligste mareridt.

Jeg rakte dig hadefingeren, du tog den og spurgte: ”Ja?”.

Det er ikke fordi, jeg vil pege fingre, eller fordi jeg vil lægge gnavedyr i dine sår. Men. Jeg længes efter at gøre ondt, at gøre dig ondt, mere præcist. At vække dig, krævende og hårdt. Jeg længes efter, at, at et nej slet ikke er en mulighed, før jeg siger det.
Nej!

At du kalder mit nej for et ja, at du kalder mit had for kærlighed.

[Jeg er god til at hade og jeg er god til at elske, bedst er jeg til at udnytte forskellen]

Kh
Agnes