Anmeldelse: HHV,FRSHWN af Hanne Højgaard Viemose

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg læser HHV, FRSHWN: En krattende, kradsende, umulig og så dog så fuldkommen mulig, nej nødvendig, nej uundgåelig bog. Jeg skriver noter og skriver dem om igen, fordi ingen ord vel for fanden kan eller skal dække over de, der allerede står bedre, sjovere og vildere i Hanne Højgaard Viemoses roman.
For hvordan forklarer man en fiktion, der mimer en virkelighed, der ikke findes, eller som netop findes, men som i bogen er brudt op og brudt i en ikke hierarkisk epik, der stædigt følger kærlighedens fremfor kapitalens love. Hvordan anmelder man en bog, der tilsyneladende handler alt lige fra at æde friterede hamstere i 3500 meters højde til at sluge samtlige elefanter i alverdens tabuiserede rum (de er mange)? Hvordan kommer man overens med en bog, hvor overdrivelserne på mystisk vis synes mere realistiske end den virkelighed, den gør op med, og som er flygtningestrømme på motorvejen, en psykotisk stalker, en elsker, der vil have det hele – og alligevel ikke noget som helst. Hvordan karakteriserer man en romanfigur, der er så fuld af omsorg for både de nærmeste og de fjerneste, at der ikke levnes ømhed nok til hende selv, andet end som skjulte onanier i ukomfortable stillinger.
“Jeg savner at blive voldtaget”, siger jeg’et et sted, måske fordi en anden, nogle andre, så ville agere hendes overgrebsmand – fremfor for hende selv. Hun går til håbløse demonstrationer, tager på ferie i en udørk, drikker sig fuld og falder i søvn, vågner op og lever videre. Men midt i alt dette, mellem overgreb, katastrofer, sindssyge forfølgere, peruvianske traumer, køber hun også trusseindlæg, synger sange for sine børn, efterlyser forsvundne bamser i en lufthavn i Island. Og det er lige præcis det sammenstød: mellem det absurde og det plausible, mellem det hårdkogte og det ømme, det brutale og blidt blødende, der gør fortællingen så sindssygt mærkbar og uafrystelig. Som en vulkan i udbrud: smuk, fascinerende – men også dødelig alvor. Læs den, nu! Jeg lover dig, at du aldrig har -og næppe nogensinde kommer til – at læse noget lignende!