at udsætte natten

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg stryger, føjer mig, som knivsæg mod strygestål, til jeg er så skarp, at alt omkring mig falder om.

Noget løber fra mine læber, det er fugtigt og smager af sæd. Jeg ser ned og finder dig liggende foran mig. Jeg kæler for dine øjenlåg, lukker dem, jeg kysser dig og ser, at jeg sætter mærker omkring dine læber.
Nu dækker jeg dig med grene. Nu gemmer jeg resterne af dig bagerst et sted, som en vinter jeg ved kommer. Til den tid, vil jeg finde dig frem; et forråd af knogler og kærlighed, jeg kan tæres ved.