Louise Juhl

Det ligner februar. To timer sidder hun. Hver morgen foran vinduet og lytter. Der er ikke noget at høre. De har talt om det før. Hvordan hun ligesom synes, der ligesom mangler noget. Ikke noget særligt, forklarer hun, bare. Og: ’Nå ja, du ved’. Men han ved det ikke, forstår ikke, hvorfor hun insisterer. Der […]

Det ligner marts. Lea og Tatiana har kendt hinanden, siden børn. De har leget i den samme gård mellem de samme karrérer, gået på den samme skole og i den samme klasse. Nu bor de i den samme lejlighed. Tatiana i den ende, der vender ud mod omfartsvejen. Et konstant flimmer af farver fra bilernes […]

Det ligner regn. Natsommerfuglenes forsigtige antenner og nætter i støvet guld. Drengenes navne falder som bomber den sommer. Bartholin, Buster. Eksplosioner af moderlig omsorg. En dreng løfter med urimelig langsomhed sit ansigt, da hans navn bliver råbt for tredje gang: Birk. Birk! BIRK! Hans mors smil og: ’Dine ører vender vist forkert’. Hun kan ikke […]

Det ligner tø. Hun beder ham om hans nummer, han skriver det ned. Rækker hende sedlen. Otte tal: to og seks og tre og tre og otte og fem og ni og tre. Hun ville på en måde ønske, der stod noget andet, noget med fire og syv, for eksempel, hun ved ikke hvorfor. Et […]

Det ligner en løsning. Vi skal til Sjælland, bare hun og jeg. Jeg er blevet lovet fire spil med den enarmede og en Københavnerstang, hvis jeg opfører mig ordentligt. Min mor har bagt boller og fyldt termokanden med rød Ribena, det er sommer. Jeg har brune buttede ben. Vi kører klokken 9.00, skal først nå […]

Det ligner en forglemmelse. Klokken enogtyve rejser hans sig og sætter dagens brugte service – tallerkener, glas, krus og bestik – i opvaskemaskinen. Lader hunden ’tisse af’ for natten (det var det udtryk, hans far brugte, når han og hans bror fik denne ene chance, indtil det igen blev lyst). Han ryger en smøg på […]

Jeg er bange. Det er en følelse. Jeg er en følelse. Følelsen er bange. Jeg er bange for følelsen. Dagen er tiltaget med en time og enogtyve minutter, og hvis jeg venter længe nok er nu i morgen.

Jeg er fire år sommeren varer til nu en hund langt væk gør

Husk kun at sige noget, hvis det, du har at sige, er vigtigt’. Eller: spild ikke andres tid med tanker, der kan forblive tanker. Sådan fik jeg tit at vide, da jeg var mindre. Jeg talte meget og altid, det var sådan, jeg var til i verden. Det er sådan, jeg er til. Jeg taler […]

Forleden var jeg på Skejby sygehus. Jeg skulle have BOTOX-behandlet mine hænder efter fjorten følelsesløse dage. Supersygehuse er langtfra super for en som mig, der kan fare vild i en tændstikæske. ‘Bare find indgang F, så til højre og så til højre igen’ havde Michael forklaret mig hjemmefra, så hvorfor jeg drejede venstre, ved jeg […]