Det er svært at sige, hvornår det begyndte. Måske har det altid været sådan. Den her følelse af at være placeret i verden som en ost i et udstillingsvindue. Som barn travede jeg hver vinter rundt i cirkler og trådte en sti, der begyndte og endte det samme sted. Andre gange byggede jeg huler af […]
Jeg blev engang opereret i lysken, det var en onsdag, lægen havde forklaret mig det hele på forhånd. Hvordan han ville føre en kikkert ind lige over navlen, ned til bughinden og løsne den knude, der voldte problemer. Det ville knap være at se bagefter, lovede han, et lille ar på størrelse med en 25 […]
Det var ved den her tid på året, at Benny døde. Der var sne udenfor, ligesom nu, og jeg var lige blevet færdig med at børste katten, havde samlet det overskydende pels til en blød og lidt fedtet klump, jeg ikke nænnede at lægge fra mig.Det var Inger, køkkendamen, der ringede og fortalte mig det. […]
Jeg vil gerne kunne sige det smukt, men nogle ting er ikke smukke, de er bare sande. At jeg stadig er bange for min egen sult, for eksempel, og for fugle, der letter i flok. For løbesod i huse uden skorsten og for ejerløse løbehjul. Da jeg var lille, elskede jeg torsdagene, det var min […]
Mit liv lige nu lyder som dårlige avisoverskrifter:“hjerte på tvungen orlov,” “drømme og drivis”.Kulden udenfor er smuk, den får græsset til at knase og min ånde til at ligne røgsignaler: SOS. Dagene trækker sig sammen under frosten, sekunderne fylder hver især mindre end et nys, et nu.I sin bog ‘I civil’ skriver Amalie Smith:“Om vinteren […]
Efter det med ham, der kaldte mig for narrefisse, fik jeg arbejde som sekretær på et psykiatrisk afsnit. Det var et rigtig fint job, jeg var virkelig glad for mine kolleger – og patienterne ikke mindst.Jeg husker særligt én, C, han var lyshåret og meget høj, kraftig af bygning, alligevel virkede han så utrolig lille, […]
I Judith Hermanns “Vi ville have fortalt hinanden alt,” citerer hun et sted Sarah Kirsch for følgende formulering: “Ikke længere og endnu ikke”. Det handler om morgenmørket, den time, to måske, hvor natten er forbi, men dagen stadig kun er på vej.Jeg elsker den time, de timer. Hunden, der smasker i søvne på sofaen ved […]
Der var tændt hundredeoghalvtreds fyrfadslys. De stod overalt, på gulvet, i karmene, på bordet. De mange flammer trak ligesom vejret ud af luften, gjorde det svært at ånde. Det var som om jeg trak og trak og trak, men at lungerne forblev tomme.Han havde gjort sig umage, lagt på bordet, sat blomster. Dækket op med […]
I den seneste udgave af the New Yorker er der et langt interview med den 97-årige forfatter og psykoanalytiker Robert Jay Lifton under overskriften “How to maintain hope in an age of catastrophe.”Lifton har i årtier undersøgt både ofre for- men også udøvere af totalitære og menneskefjendske handlinger: interviews med overlevere efter Hiroshima, nazisoldater, støtter […]
Når jeg skriver, er det altid om det, jeg ikke husker, alt det, der ikke blev sagt. Om killingen, der ikke blev druknet, og onklen, der ikke satte ild til sig selv. Det er feberens stemme; fluen, der voksede sig stor som en blodbøg og så på mig med otte tusinde øjne, der alle ville vide hvorfor? Det […]