De siger det allesammen. Hele tiden. Du skal arbejde med vreden, siger de, bruge den. Vreden er et skjold, et våben. Vreden er vulkaner, vestenvind, wild wild horses. Der er nok at gribe i, tage fat om. Vreden mod K, for eksempel, der kaldte min krop for en katastrofe og min røv for en “utilsigtet hændelse.” Eller […]
Måske havde jeg fået bildt mig selv ind, at galskaben var en gave, i hvert fald takkede jeg nej, da en læge foreslog mig medicin. Antidepressiva, det var det ord, han brugte, det lille a til slut, der understregede, at han talte med vægt og erfaring. I flere måneder nægtede jeg, det var ikke mig, […]
Jeg tror ikke, hun var bitter, det var i hvert fald det, hun sagde. Jeg er ikke bitter, men. Og så fortsatte med at fortælle, hvor glad hun var for huset, hvor mange somre, hun havde tilbragt dér på terrassen, lyttet til trækronernes bevægelser.– Samme lyd som havet. Et egern havde engang siddet ikke meget mere […]
Jeg husker kun hun slog mig én gang. Det var en tidlig tirsdag aften og hun stod, som hun så ofte gjorde, i bryggerset og strøg. Bukser, skjorter. Strømper, trusser, ja selv bindestropperne på dynevåret blev strøget. Hun brugte timevis på opgaven, bevægede hånden med rolige nøjagtige bevægelser henover stoffets overflade, frem og tilbage. Først […]
Jeg har lige læst en artikel på dr.dk. En ung kvinde fortæller om at føle sig ensom: “Det var en god dag, hvis nogen sagde ‘hej’”, forklarer hun. Senere finder hun ud af, at det ikke er meningen, at hun skal have det sådan, at ingen skal føle sig udenfor, alene, fremmed. Tingene ændrer sig, […]
Mine bedsteforældre havde en rød Cocker Spaniel, ganske lavbenet, alligevel nåede den mig til over knæet, for også jeg var lavbenet, cirka fem år.Det bedste jeg på den tid vidste var at dykke ned under skummet i badekarret eller, når jeg besøgte min mormor og morfar, at sidde blandt grønkålsblade og kartoffelskræller på jorden blandt […]
Jeg læser Omrids af Rachel Cusk, en kvinde tager til Athen for at undervise på et skrivekursus, undervejs møder hun en række mennesker, der alle betror hende deres historie. Manden på nabosædet i flyet, udlejeren af den lejlighed, hun bor i, græske venner, en perifer kollega. Jeg holder af bogen, fordi hver af betroelserne rummer […]
Der var år, hvor jeg ikke sås med nogen, udover badegæsterne i svømmehallen og receptionisten i mit fitnesscenter. Det var nemmere sådan. At svare “bedre” eller “ok”, når mine veninder skrev og spurgte, hvordan det gik. Ikke andet. Og foreslog de at mødes, fulgte hundredvis undskyldninger, nogle helt sande andre pure opspind. At jeg havde […]
Da jeg boede i København besøgte jeg hver dag et fitnesscenter, det lå øverst i Scala-bygningen på Axeltorv, jeg husker ikke, hvad det hed, men jeg så Casper Christensen der engang. Der var et særligt aflukke, hvor man kunne nyde en fitness-salat eller en fitness-cookie, mens man bladrede i magasiner trykt på meget tykt papir. […]
Jeg læste engang, at der findes mere en halvtreds ord for regn på japansk, jeg ved ikke, om det er rigtigt. I går regnede det her. Hele dagen, det vil sige: Næsten ikke men dog, antydning af fugt i luften overalt. Vi gik otte kilometer langs stranden, havet lyste grønt, vinden tog til undervejs også […]