Louise Juhl

destory.dk

Noter om sprog og ting

Noter til mig selv søndag morgen: 1. Hvis man aer en sten længe nok over ryggen, vil den åbne øjnene.2. Der er himmel nok til os alle, vi behøver ikke at skyde på fuglene for at få plads.3. Sproget i alting: Sten: Shh! Mos: Mmm! Å: Ååh!

Prøvesten

En kvinde sagde engang til mig, at det var upassende at dele sine tanker, uden at spørge om lov. Jeg husker ikke, hvorfor hun sagde det, måske havde jeg sagt for meget, måske havde en anden, jeg husker kun, at jeg tænkte, at det var svært at bede om lov til noget, uden at sige […]

Tale til kærligheden

Det var i juni, jeg fik en hue på hovedet, min kæreste kyssede mig: “Tillykke.” Min far slog hænderne sammen: “Sådan!” Men noget manglede, jeg har siden tænkt over hvad, uden egentlig at komme det nærmere. Noget mere. Som at få et trettental, for det, jeg bar i mit hjerte, i stedet for det, jeg […]

Forsøg med tavshed

De fleste morgener ligger jeg længe sådan. Og kradser. Jeg tør ikke se, tyde neglenes rids, rod gør sig bedst som rod. Jeg har en skuffe med alt det, jeg finder om natten. I drømmene En ballon uden luft og resterne af en rævs måltid. Fjer og knogler. Jeg koger skelettet fri for kød, før […]

Forsøg med sten

Jeg læser Agota Kristof. Det er fjerde gang. Det store stilehæfte. Jeg vil skrive, som børnene i bogen. Altså sandt. Jeg vil skrive om det, der kan ses, høres, lugtes, smages. Mærkes. Jeg skriver: “Mine læber er tørre, sådan er det hver gang, jeg har grædt. At de bliver tørre.” Kan det virkelig passe, er det […]

Solur

I nat lå jeg søvnløs på et hotelværelse i Viborg. Det var tanker, der holdt mig vågen, jeg ved ikke hvilke, kun, at de var mange og at de virkede truende. Jeg forsøgte at trække vejret, IND, to tre, UD, to, tre, men tankerne blev ved at fare vild imellem ind og ud og to […]

Læsenote ‘Pige, 1983’

Jeg læser Linn Ullmanns ‘Pige. 1983’. Den handler om erindring men nok mere om glemsel. Om de mange hvide pletter på vores indre landkort: Hvad blev der egentlig af kjolen, den med pufærmer og guldbroderi ved halsen vi købte, fordi vi ville være en anden? Eller af glasset med haletudser, vi efterlod i vindueskarmen en glohed […]

Klik stedet for klak

Aftenen før jeg skal konfirmeres, sover jeg i en gæsteseng i mine forældres soveværelse. Min farmor har fået min, hun er gammel og har brug for ordentlig søvn, forklarer min mor, så jeg må sove i drømmesengen, der ikke har noget med drømme at gøre, det er bare en seng med dårlige fjedre. Det knirker, […]

Suppe og trøst

For nogle år siden var jeg I Bejing, jeg besøgte en porcelænsfabrik og gik tur på den kinesiske mur. Jeg blev standset af folk, der ville tage mit billede, jeg var jo lille, blåøjet og lyshåret. Lettere fortabt at se på, som de der tegneseriefigurer med store runde appellerende øjne. –Oh, smilede en mand med kamera […]

Vandrende pinde og stangtennis

Dyrene, dagene. Jeg lærte at firbenet smed sin hale, når den blev skræmt, og at den lærte at leve sådan. Halv og ikke hel. At kamæleoner kunne skifte farve og komodo-varaner tælle til seks. Jeg lærte, at vandrende pinde var flokdyr og meget sociale – men ikke mere, end at hvis de kom for tæt, […]