Kære sten For nogle år tilbage gik jeg en tur ned til vandet, kort efter fandt jeg mig selv vandrende. Frem og tilbage. Mit ansigt stift var rettet mod vandkanten, mine øjne på jagt efter et eller andet. Rav velsagtens – eller blæretang, skjoldet af en krabbe. Men så fik jeg øje på dig, du […]
Sneen har klædt sig ud som en sol, der falder og falder. Dens stråler ligner knapt flyvefærdige fugle på vej ud af reden, uvante og lige lovlig lodrette.
Hun læser finske digte og maler på sten. Giver dem mund, øjne og et hjerte i panden. Det er spildte kræfter, hun ved det- men sikke et spild.Der, hvor hun sidder, er det vindstille og sommer. Stenene ligger og dovner i græsset som slumrende slanger i tæmmede kurve. Hver tirsdag og lørdag spiller hun fløjte […]
Jeg skrev en sang om en myg i nat, som fik et sæt regntøj i gave. Men enten var tøjet for stort eller myggen for lille, i hvert fald fór den vild i et ærme. Så sad den der, helt alene, og tænkte over, hvorfor mon alle altid taler om ‘elefanten i rummet’, men aldrig […]
Hun har alle dage drømt om at få sin egen, en araber med stolt ryg og rustrød mane. Hun sparer op, sælger det meste af, hvad hun ejer, i lejligheden, hvor hun bor, er der hverken møbler eller gardiner, kun en madras på gulvet. Hun klager ikke, hun ved jo hvorfor. Så møder hun Eik, […]
Her er selv søerne lykkelige. Som skrukke høns på æg ligger de og ruger på alverdens hemmeligheder, der drypvist klækkes, dråbe for dråbe, sø for sø. I alt tusinde betroelser, et helt land af vand og hvisken.
I går morges åbnede jeg en mail. I mailen var der et link til en sang. Jeg trykkede på linket, hørte sangen. Den handlede om hvidtjørn, blodbøg og birk. Det fik mig til at stikke en finger i jorden på min potteplanterne i min vindueskarm, åbenlyst udtørrede. Jeg rejste mig og fyldte en kande med […]
Hun har lært sig selv at trække glæden ud. Hun lader den simpelthen løbe som et garn, hen forbi huset med katten uden hale, gennem regnen og op på toppen af bakken. Til det udbrændte træ, ingen ved, hvor kommer fra. Her står hun et øjeblik, lægger kinden mod et muldvarpeskud. Så vender hun om, […]
Ind imellem sker det, at verden slår om i mol. Så lyder viberne som pukkelhvaler, smukt og lidt sørgmodigt. Men på samme tid og under vand låner hvalen vibens næb: Synger i grøn og om grene. Tilsammen et ægte verdensorkester, fugl og fisk, den fineste morgens musik.
Til morgen hørte jeg en amerikansk radiovært. Han talte egentlig om angst og meditation, men udsendelsen kom også til at handle om følelser. Følelser. Åh gud nej. Følelser er af en eller anden grund blevet noget, vi peger fingre af, en slags candyfloss: lyserød og lokkende, men fuld af luft og tomme kalorier. Men sådan […]