det var dengang
Da jeg var omkring de tretten skrev jeg slogans overalt, hele tiden, på forsiden af min Fjällräven, for eksempel. “Jorden er rund af en grund”, skrev jeg, og når nogen spurgte, hvad grunden så var, svarede jeg: –At det rimer.
Da jeg var omkring de tretten skrev jeg slogans overalt, hele tiden, på forsiden af min Fjällräven, for eksempel. “Jorden er rund af en grund”, skrev jeg, og når nogen spurgte, hvad grunden så var, svarede jeg: –At det rimer.
Man skulle være en hund. Jeg har lige været i skoven med Mumrik, jeg talte: Ethundredeogni gange kastede jeg en pind, og ethundredeni gange bragte hunden den samme pind tilbage. Hver gang med stolthed, logren og stor glæde: -Juhuuu -Se!-Hvad siger du så? Tænk om man kunne overføre bare lidt af dyrets begejstring til de […]
Jeg troede egentlig, at man blev mere robust med alderen. At erfaringen ville bibringe lidt hård hud på hjerteklapperne. Ikke kynisme, slet ikke, bare en vis evne til at ’bære over med’ tingene fremfor at bære dem – allesammen og hele tiden. Men noget må være gået galt, eller også har jeg simpelthen misforstået det. […]
Kære hul i min sokJeg kender godt følelsen. Af at være et hul altså – og så i en sok. Man skal jo starte et sted, og de fleste af os starter præcis som dig, på bunden, og kæmper os op. Op og op og op. Ikke fordi vi ved, hvad vi skal deroppe, men […]
Jeg læste engang en bog om en kvinde, der var så vred, at hun gik i stykker. Huden sprak, tænderne faldt ud, hendes hjerte eksploderede. Det var vildt og voldsomt – der var blod og væv og puds overalt. Skræmmende smukt. Dét, jeg husker bedst, er dog, at selv da kvindes krop var sprængt i […]
For lidt siden fløj en fugl mod min rude, den faldt til jorden. Jeg løb ud på den anden side: Dyret lå med lukkede øjne og stive ben, livløs. Jeg satte mig på knæ ved siden af, i det samme åbnede fuglen sine øjne. Sådan sad vi lidt og så, indtil fuglen fandt tilbage på […]
Det startede med, at jeg ville tage mit eget liv. Ikke bogstaveligt, men rent hypotetisk. Hvis, så? Hvem ville tage sig af hunden, vande min sukkulent? Ville mit tøj blive brændt på bålet eller vasket på fyrre grader og sendt til genbrug. Ville nogen købe min lodne frakke i en second hand shop, stikke hænderne […]
Nogle dage er det sådan, at ingen mening giver god mening. Andre dage er det anderledes.
Jeg ved ikke om der er noget galt. Om jeg er gal, om mine øjne er forkerte – en andens? Jeg mener: græsset er alt for grønt og himlen hænger kun i med det yderste af neglene. Jeg har grædt tre gange i dag. Første gang var da min far ringede, anden gang da jeg slog […]
Hun laver mad, fra hun står op, til hun går i seng. Koger, steger, panerer, sauterer, griller, rister, rimmer. Intet må gå til spilde i hendes køkken, alt finder anvendelse. Støv fra en sommerfuglevinge stødes til fin sukker, som med let hånd drysses over en fingerbølstor surmælkspannacotta. En børsteorms tentakler friteres i butterdej og serveres […]