Louise Juhl

destory.dk

Det ligner regn

Det ligner regn. Natsommerfuglenes forsigtige antenner og nætter i støvet guld. Drengenes navne falder som bomber den sommer. Bartholin, Buster. Eksplosioner af moderlig omsorg. En dreng løfter med urimelig langsomhed sit ansigt, da hans navn bliver råbt for tredje gang: Birk. Birk! BIRK! Hans mors smil og: ’Dine ører vender vist forkert’. Hun kan ikke […]

Det ligner tø

Det ligner tø. Hun beder ham om hans nummer, han skriver det ned. Rækker hende sedlen. Otte tal: to og seks og tre og tre og otte og fem og ni og tre. Hun ville på en måde ønske, der stod noget andet, noget med fire og syv, for eksempel, hun ved ikke hvorfor. Et […]

ensomig #972

Det ligner en løsning. Vi skal til Sjælland, bare hun og jeg. Jeg er blevet lovet fire spil med den enarmede og en Københavnerstang, hvis jeg opfører mig ordentligt. Min mor har bagt boller og fyldt termokanden med rød Ribena, det er sommer. Jeg har brune buttede ben. Vi kører klokken 9.00, skal først nå […]

Det ligner #32

Det ligner en forglemmelse. Klokken enogtyve rejser hans sig og sætter dagens brugte service – tallerkener, glas, krus og bestik – i opvaskemaskinen. Lader hunden ’tisse af’ for natten (det var det udtryk, hans far brugte, når han og hans bror fik denne ene chance, indtil det igen blev lyst). Han ryger en smøg på […]

ensomig #971

Jeg er bange. Det er en følelse. Jeg er en følelse. Følelsen er bange. Jeg er bange for følelsen. Dagen er tiltaget med en time og enogtyve minutter, og hvis jeg venter længe nok er nu i morgen.

ensomig #970

Jeg er fire år sommeren varer til nu en hund langt væk gør

ensomig #969

Husk kun at sige noget, hvis det, du har at sige, er vigtigt’. Eller: spild ikke andres tid med tanker, der kan forblive tanker. Sådan fik jeg tit at vide, da jeg var mindre. Jeg talte meget og altid, det var sådan, jeg var til i verden. Det er sådan, jeg er til. Jeg taler […]

Dobbelt-a

Forleden var jeg på Skejby sygehus. Jeg skulle have BOTOX-behandlet mine hænder efter fjorten følelsesløse dage. Supersygehuse er langtfra super for en som mig, der kan fare vild i en tændstikæske. ‘Bare find indgang F, så til højre og så til højre igen’ havde Michael forklaret mig hjemmefra, så hvorfor jeg drejede venstre, ved jeg […]

ensomig #968

Engang var jeg bange for hessianbeklædte vægge, langhårede tæpper og knapper af ben. Nu er jeg bange for alt muligt andet: småbitte mennesker, der føler sig kæmpestore, for eksempel. Eller at blive kørt over af en bus: Ende helt fladmast og umulig at identificere. Det kan lyde fjollet, angst er vel fjollet. Men ikke mindre […]

ensomig #967

Engang gjorde jeg ting af en grund. Groede håret langt, for at få en kæreste. Læste lektier for at blive klogere. Spiste sundt for at leve længere.Nu er håret kort og bunkerne uoverstigelige. Min bror siger, at det ikke nytter noget.– Man lever ikke længere af at spise sundt, det føles bare sådan, siger han: […]