Tak til dem, der pissede mig af, for at lære mig at pisse igen. Til de alt for åbne forhold, jeg var en del af uden at vide det. Tak til tidevandet, flod og ebbe, til strandasters, blæretang og sandorme. Tak til tiden, det evige pust i nakken: videre, videre! Tak for tandlægekort, smørglattet blomkålspure […]
Tak til skyerne for nærvær og til markerne for pivåbne vidder. For leret længsel og lidt for tunge læs. Tak til læhegn og slagsidevind. Selvdøde dyr. Tak til Niels Vilhelm fra børnehaven Bambi, der lærte mig at spille claves og maracas og tamburin. Og til min mor, for at klappe ad det alt sammen. Tak […]
Tak for kysset og lovning om mere og så ikke mere.Lyset, der falder uden at slå sig. Linoleumsgulvets nistre. Bagdrømme – og visheder uden hold. Bus nummer seksogtyve: Kingosgade, Kammasvej. Barnet der vinker uden at vide til hvem. Den puklede glæde, der minder om sorg.
Tak til tirsdagen med alle dens følelser, også dem, jeg ikke kan bruge til en skid. Tak til panik og lodden angst, til spejlinger og vægfluer. Til vandrefalken for at flyve uden at forlange noget til gengæld. Og til himlen for ikke at være en kat. Tak til de lange tråde mellem dengang og nu; […]
Når jeg tænker på mormor, tænker jeg på et gardin. Det kan lyde som en unødvendig omvej, en umulig metafor. Det er det ikke. Når jeg tænker på min mormor, tænker jeg virkelig på et gardin. Noget, der blafrer. Noget, man kan trække for, skærme med.Min mormor blafrede. Hun stod aldrig stille, men bevægede sig […]
Det er første gang, jeg ejer et foto af min morfar. Uskarpt og falmet, men samtidig helt klart: Viggo. Min morfar. Som altid iført vest og cigar – ikke en dag uden vest og cigar. Den evige cigarstump i mundvige gjorde, at han kun sjældent talte, han foretrak i det hele taget handling fremfor ord. […]
Et år overvejede jeg at få et tysk mellemnavn. Steinwurf eller eller Vogelweint. I dag er jeg glad for, at jeg lod det blive ved tanken. Ligesom alle de andre ting, jeg lod blive dér. Øjenbrynstatoveringen for eksempel (som var en slags protest, jeg husker ikke over hvad). Eller mit forsæt om at holde kæft […]
Kræftafdelingens orange gardiner. Nogen har skrevet ‘Obs!’ med tusch på en plastkop med hældetud. Jeg viser hende et billede fra i sommer. Det er i sort/hvid, alligevel aner man årstiden i vores kinder. Det var dengang, smiler hun og peger. Jeg føler mig som en forræder. Hun har bedt mig tage sin antracitgrå cardigan med. […]
I nat drømte jeg, at jeg var til en fest, og at vi legede stoleleg. Jeg kom til at sætte mig imellem to stole og ramte gulvet. Hårdt. Nogen i kredsen lo. Forsigtigt, som var de bange for, at jeg skulle blive vred over- eller ked af- deres hån. Men jeg lo bare med dem, […]
Min mor skrev til mig i går: ‘god weekend og husk nu at have det godt kh mor’ Altsammen skrevet med små bogstaver og uden tegnsætning. Det er godt, at hun findes og minder os om den slags. Husk nu at have det godt. Vi drak øl, M og mig, og spillede brætspil, spiste hjemmelavet […]