Louise Juhl

destory.dk

Vigdis Hjorth ‘Er mor død?’

Jeg sidder og læser i Vigdis Hjorths nye roman ‘Er mor død’. Hun springer lige ind i det. Romanen starter med, at bogens jeg foretager en kejtet, dum og uovervejet opringning til sin mor. Et kald, der – som forventeligt – ikke bliver besvaret. Så flyder siderne over med jegets følelsemæssige tømmermænd. Skammen over at […]

ensomig #946

I går så jeg en video med en hund, der fødte to hvalpe. Det fik mig til at tude så højt, at M kom løbende for at høre, om jeg var ok? Her til morgen læser jeg så om en mor, der har mistet sin femårige datter til en flugtbilist. Det var kun i går, […]

ensomig #945

Jeg kan huske engang min moster fandt sin kat, Kurt, i en grøftekant. Lige så flad, som den var død. Hun tog den med sig hjem og begravede den under en rødbøg ikke langt fra, hvor hun boede. Lagde fire sten, så hun altid kunne finde tilbage. Ofte lagde hun vejen forbi Kurts hvilested, nogle […]

ensomig #944

Min mor har skrevet en sms. Hun undskylder, at hun ikke har skrevet før nu. Der har været så meget. Besøg af min fars søster, Jytte, og en tur til Sæby.–Og puh, hvor er det blevet koldt udenfor, slutter hun, -men det har du nok selv bemærket. Kærlig hilsen mor. Ja, kulden. I går morges […]

ensomig #943

Jeg kan huske: ‘Du kan jo prøve at se, hvad der sker. Hvis du tør’ Jeg kan huske, at nogen spillede bold på plænen udenfor, deres råb: ‘indover’ og ‘jeg er fri’ Jeg kan huske, at han fodrede sig selv med peanuts, små håndfulde ad gangen, og at hans spyt trak strenge mellem over-og undermund. […]

ensomig #942

Dengang vi troede det gjorde en forskel: en krone i en kop et ja til en fugl  dengang alle bær var vilde og alle børn lige og leg ikke kun var en leg men også alvor 

ensomig #941

Min far havde en onkel, som blev kaldt Tavs – han var vist nok opkaldt efter en hest. Tavs havde ikke hænder men næver, som han brugte til at sætte folks knogler på plads med. Et låst knæ eller en forvredet skulder. Han havde ingen papirer på sin kunnen, men ingen var i tvivl om, […]

ensomig #940

Det er 391 dage siden vi mødtes sidst og for sidste gang. Det var i september, træerne ved søen var lige blevet stynet, de lignede tæmmede konfirmander. Ingen af os vidste vist helt, hvad vi skulle mene om det. Vi udvekslede bøger, det var ikke en handel men en gestus. Du skrev senere, at du […]

ensomig #939

Her til morgen gik jeg tur med hunden, og kom undervejs til at tænke på en kæreste, jeg boede sammen med i begyndelsen af årtusindet. Jeg ved ikke hvorfor, måske var det den sløve regn, måske var det tusmørket, i hvert fald var jeg tilbage på Langenæs Alle. Det var første gang, jeg boede et […]

ensomig #938

der løber en rød tråd gennem natten den ender blindtmåske et udmærket sted at ende:i blinde med havregrøds-craveog hjertet ude af halsen hej verden hej morgenangstvinterbrystblinde trådvildfarne feber hej Sehnsuchtjeg er på vej-skal bare lige græde af sætte koppen på plads i maskinenog hjertet også