Bird Guhl
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg MÅ bare anbefale “Bird Guhl” med Antony and the Johnsons, som et helt, helt urimeligt smukt og hjerteskærende smukt stykke musik.
Og bedst som alt er slidsomt og hårdt og trist; bedst som man finder sig aldeles uelskelig og for meget og til grin, ja så er der en plads, hvor man lukker øjnene og finder ro. Skønhed. Tårer og taknemlighed. Det er sgu stort. You´ve got to try it out!
Og til MissMikkelsen www.missmikkelsen-ea.blogspot.com: Jeg har også en høne (eller en påskekylling) at plukke med den spade, der fratog påsken solskinsvejr og forårsfornemmelser og erstattede med råkold blæst og regn istedet. Hmmmmrrr!
Ja, når mennesker kan fremstille og udtrykke sig som Antony, så kommer jeg på med mit romantisk-naivistiske sind til at tænke, at det af snørklet vej bekræfter troen på, at vi selv er smukke, fordi vi ikke bare lever i genskinnet fra en skøn gudeverden, men faktisk på alverdens vidunderligt snørklede måder er en levende, åndende del af en og samme verden…. (lyder det New Age? Well, so be it! 🙂
Og vidste du forresten at på en dag, hvor jeg iøvrigt føler mig sjæletræt og sne-knirkende trist, så er du mit liv og lys.
I kærlighed,
Din M
I love my New-Age-like darling!!!! Og synes egentlig også at McChristensen (nå ja, næsten da) lyder ret trendy:-)
“You are the one that I want uh-uh-uh-yeah”
LouLou