Louise Juhl

At kunne gå på gaden, genkende asfaltens striber, at se på de dovne lygter, der svæver, og tænke: ”jeg ved, at I kan mere end bare at lyse”, at glo på en vandpyt, lige dér, og vide, at det ikke er den, der spejler vandet, men omvendt,

at gå på gaden, et kunstigt øje, som ikke kan se, men alligevel gør det.