Ensomig #390
Mørket trækker vejret med en lyd der ikke kan høres men ses som en vandret linje på min morfars hjertekardiogram den formiddag i november han ikke gav op men gav fanden i det hele.
Mørket trækker vejret med en lyd der ikke kan høres men ses som en vandret linje på min morfars hjertekardiogram den formiddag i november han ikke gav op men gav fanden i det hele.
Man vågner en onsdag før klokken seks og tænker “ikk’ igen,” og putter koldt vand i hovedet for at slå tanken ihjel. Så går man tur med hunden i skoven og ser, hvordan oktober har pakket virkeligheden ind med en omsorg, man aldrig selv vil kunne mestre, og skammer sig over at føle sig trist, […]
De siger i radioen, at der er grund til bekymring. Det er noget med Cheminova og spildevand. Min mor får en dyb rynke imellem brynene, den højre side af rynken er dybere end den venstre, det får hendes ansigt til at svaje. Senere ser vi TV-avis – en epidemi er brudt ud i USA. Særligt homoseksuelle ser ud […]
Hun fortæller, at jeg brugte meget tid på at finde mig til rette i mig selv. Jeg legede med dukker, særligt med Lise, en foræring fra min mormor. Hun havde kort krøllet hår, hæklede bukser og sko med ægte snørebånd. Jeg legede, at jeg var mor og Lise mit barn, men rollerne var uklare: “Nej, […]
I går talte jeg i telefon med min mor, jeg husker ikke, hvordan vi kom til at tale om det, men pludselig talte vi om min mormor. Jeg spurgte min mor, hvordan hun og min morfar havde mødt hinanden, hvor gamle de var, og hvordan de fik råd til at købe gården på Stenderupvej? De […]
Som den yngste af tre søskende blev jeg kaldt Rosinen, helt indtil jeg fyldte 25. Min psykolog siger, at det har sat sig sine spor, jeg spørger hvilke, men han svarer, at det er det, vi skal finde ud af.
Jeg ringer til min mor, spørger om ting: Hvad taler du med dig selv om – taler du overhovedet? Har du nogensinde rakt fanden hele hånden, uden at han har bedt om den – haft lyst til at slå mig? Tørrer du stadig kogler til jul, kaster du op? Hvad beder du om, når du […]
Der er morgener, hvis vejrtræk er så langsomt, at jeg må skrive det ned for at holde det i gang. Resterne af rødvinssaucen fra i går står gemt i en kop på bordet, udenfor er der ikke flere kastanjer på træet. Min mor har skrevet mig en lang besked, der, som altid, får mig til […]
At få tiden til at gå over Det vil sige: Blande slik for 24,68 kr, fordi det er fredag og på bud, spise det hele, før man er ude af butikken, tænke: Hvad så nu? Stå på bus nr. 21 i den forkerte retning, kun for at stige af 9 kilometer derfra og gå hele […]
Jeg er alene hjemme og læser højt af Inger Christensens “det,” der er kun hunden til at lytte. Jeg læser om solen og verden, men læser forkert: Verden bliver til vreden, og hunden klør sig nervøst, som om den fornemmer, at noget er galt. Jeg retter fejlen, og hunden falder til ro. Den må have […]