Louise Juhl

Kære Jakob Hvad forstår jeg mig på farver (azur, kobolt, magma), for mig er natten hverken blå eller sort, men gråtonede pixels: talrige små kvadrater, der flytter sig for sig selv, og på den måde hele tiden efterlader små huller at fylde ud. Det værste ved natten er derfor ikke manglen på blå eller sort, […]

Jeg har aldrig forstået mig på din slags. Måske på grund af min form (mit trekantede køn), måske fordi det simpelthen ikke giver nogen mening at lede efter en ost, for at forklare et hul? Nok mest fordi det cirkulære ikke siger mig en skid: Det cirkulære har det med at ende op i sin […]

Kære Rosa Jeg husker også turen til skolen. Og gardinerne. Jeg ved ikke, hvorfor jeg forlangte, at du skulle se, det var vel en slags håb om at skabe et før end nu. Sommerfugle trives også om vinteren, vidste du det? De ligger i deres pupper og forbereder sig på en årstid, de slet ikke […]

Kære Jakob, Jeg får dårlig samvittighed, når du vågner og ser på mig, som om jeg havde lovet dig, at i går var for sidste gang, eller når du stiller dig foran spejlet og gnider uvilje i dine øjne øjne (jeg laver sjov med, at ville datere dine drømme, du svarer mig, at de egentlig […]

Kære B Det kunne have haft en form for skønhed, en skizofren drøm om roser og roser og roser, men når jeg knytter mine hænder, får jeg sår i håndfladen og omkring mine mundvige. Det koster megen tid at rense, og det sårer min forfængelighed. Der er tilsyneladende ikke andre end mig, der bemærker det, […]

Kære B, Jeg husker, at jeg forsøgte mig med hypnose engang, for at slippe af med mine neuroser. Jeg lå i en stol og talte baglæns fra hundrede, lagde tallene sammen: Nioghalvfems og otteoghalvfems giver ethundredesyvoghalvfems, tværsummen af ethundredesyvoghalvfems er otte, og otte er uendeligheden sat på spidsen ∞  8 Uendelighed er tværsummen af et […]

Jeg gider ikke spørge, om du taler sandt. Du vil alligevel sige, at sålænge vi taler om det samme, er sandheden underordnet, og jeg er tilbøjelig til at give dig ret. Du taler om drivtømmer, om at finde sin form ved at drive med. Og du harcelerer over at mennesker, i modsætning til tømmer, altid […]

Jeg har besluttet mig for at vente med at være bange, skyder tiden lige meget frem og tilbage, så der opstår en sprække på størrelse med mit køn, og der sidder jeg og tilvænner mig, aer for den, angsten, jeg ælter den mellem mine fingre, en lille kugle af kokos og fedt, rund og blød […]

Kære Jakob Jeg vil gerne kunne sige, at jeg forstod dit spørgsmål: To be or not to be. Men sandheden er en anden. Nuvel, stillet overfor valget er jeg ikke. Kan man egentlig skrive om den slags, Jakob? Kan man skrive om at være – med den hensigt ikke ikkeatvære? Jeg fortalte dig om hullerne, […]

Kære Rosa, Jeg har tænkt over det, du skrev om huller og mangel på øjne. Jeg ved ikke, om det, du taler om, faktisk er hullerne eller måske nærmere alt det udenom. Maven, der brænder omkring sulten, for eksempel. Og om det du vil, at jeg skal lukke, er hullet, eller om det er den […]