Som barn legede jeg ikke med ting, kun med mig selv, nogle dage var jeg en dukke, andre dage et møbel, jeg kunne indrette rummet med, det allerbedste var de dage, jeg legede matematik: “Lille ben”, kunne jeg sige til det ene af mine ben, “i dag er du ikke et ben, men et firtal, […]
Jesus hænger i stuen, som et stykke vasketøj nogen har glemt. Min bror laver en figur i ler, magen til den i stuen. Den ligner farmor, synes jeg. Jeg kan ikke rigtigt huske min farmor, men jeg kan huske hendes bryster, når jeg med titusind kilometer i timen, løb hende i møde og ramte hendes […]
To piger, på sædet foran mig i bussen, diskuterer, om en fyr kan kaldes jomfru, hvis han har slikket en pige, så hun kommer? Åh. .
Jeg har aldrig danset. De er ikke helt sandt, jeg har danset en del, men uden held, min krop forlænger ikke mine tanker. Det er det samme, når jeg tænker på dig: min krop kan ikke følge med. Jeg burde vel opsøge nogen med forstand på den slags. Med min bror er det anderledes. Han danser […]
så går vandet til ro, så gør fisken det samme, så ligger der noget på stranden, en afledt hud, en skizofren ensomhed så kalder fisken sig hunkøn, så kalder havet sig hankøn, så går alting ud i eet.
( Jeg er stille. Som en forstuvet ulv med alle instinkter vakt, men fuldstændig uden lyst til at bruge dem. )
Jeg gider ikke spørge, om du taler sandt. Du vil alligevel sige, at sålænge vi taler om det samme, er sandheden underordnet, og jeg er tilbøjelig til at give dig ret. Du taler om drivtømmer, om at finde sin form ved at drive med. Og du harcelerer over at mennesker, i modsætning til tømmer, altid […]