Om morgenen er alting i ro. Gardinerne hænger uden antydning af bevægelse, lyset udefra holder sig sin side af vinduet, trænger sig ikke på. Så kan jeg sidde i bare tæer og se på mine fødder, for eksempel, eller jeg kan ligge i sengen og tælle furerne mellem masonitpladerne i loftet, som om de var […]
Far og jeg ser aldrig TV, “det er jo løgn og latin”, det hele, siger han. Så vi taler sammen i stedet, det vil sige, det er mest far, der taler. “Drømmekage smager meget langt fra mine drømme, det er jo bare en sandkage med kokoscreme på toppen”, siger han. Jeg kan ikke huske hvordan […]
Jeg har fået lov at besøge Victor boy Lindholms blog. Det kan du læse ved at klikke HER
Kære Rosa Nogen gange, når jeg går tur, tænker jeg på lyde som farver. Alle mundene, der bevæger sig, dem former jeg til ellipser, til talebobler i gul, blå, rød, brun. Så forestiller jeg mig, at jeg er jonglør, at taleboblerne er brændende fakler, og at jeg kaster dem op, rundt og griber dem igen: […]
Jeg går med benvarmer, der når til fra mine ankler til det allerøverste af mine lår, det kan forveksles med strømpebukser, uldne, men er det langtfra. Du bryder dig ikke om det, siger du, du vil helst, at jeg bærer noget, der slutter til over navlen. Jeg ved det, men trøster dig med, at ingen […]
Far har længe ikke villet tale om det, men nu er det som om, han ikke kan få nok, nu skal vi tale om det hele tiden. Jeg mærker det, og får det som en negl, der flækker: først én gang og så en gang mere, en lilla lus, der klemmer sig selv. Langsomt. “Skal […]
jeg bliver ved at vende tilbage til David Lynch og “Wild a heart”, det modigt ækle, brutaliteten i at slå – ikke for at slå, men for at smadre – at rende omkring på en forvirret mark og lede efter sine lemmer, at finde et hjerte i græsset og lidt efter at finde en orm: […]
Jeg fryser, og den afstand jeg måler fra min tånegl til det sted, hvor min mund skulle have siddet, kalder jeg varighed. Den tid det tager at gro et hår eller at blotte en skamlæbe den tid det tager at trække i land. Jeg ved godt, at det halve liv er erindringens, men hvordan halverer vi […]
Kære Jakob, Det blev så heller ikke i dag, du kom forbi. Jeg er vred og lidt forvirret, men det ændrer næppe noget, så jeg nøjes med at konstatere. Jeg vil i stedet høre dig, om vi kunne binde an med noget midlertidigt, indtil du igen er klar til at komme på besøg. Jeg har […]