Louise Juhl

Nej. At lade sig tabt for at findes

vi mister os selv, for ad den vej at blive fundet * *

Jeg er dit tankeeksperiment. Dét hvis, du aldrig når.

Blade knækker som ribben i regnen. Rammer jorden som kun kattepoter kan; lydløst og elegant. Hvis jeg troede på poesi, skulle det være netop sådan: som bløde sår uden suk, flager af nat for tunge til en drøm.

[soundcloud width=”100%” height=”81″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=ff3500″ url=”http://api.soundcloud.com/tracks/14165893″]

Levende endnu engang og siden sidst // Vand  løbet krydset og glemt af verden i en brystlomme en dunkende dirrende drøm vi klapper i rytme Levende én gang siden sidst //