Jeg skriver opslag til busskure, ventesale, alle steder, hvor de kunne tænkes at komme, de russiske dukker i tyktvævet uld, jeg har bedt dem forstå, at jeg har gjort, hvad de bad om, at jeg har solgt min krop og pantsat resten til en industri af organer, at jeg har knust min fars urne og […]
Nogle gange lader jeg, som om jeg er en drøm. Nej, en lodden hånd. Jeg adlyder ikke længere mine bevægelser, det vil sige, jeg forsøger at nå fra et sted til et andet, men der sker ikke noget, mine ben står stille, mit fjæs er lukket som en døvstum konkylie. Er det sved du vil […]
Du vil ikke tale om det, du tror det handler om døden, det gør det ikke, det handler om det her her. Men vi taler i stedet om den manglende skabsplads og om, at den store hortensia i hjørnet blomstrer igen, “en umulig årstid for den slags”, siger jeg, “som et regnestykke, der vil trække […]
Der er ord, vi siger, for at holde varmen. Smaragd og Kuala Lumpur, for eksempel. Det er den simpelhed, du insisterer på, findes. At man kan udtale varmen, eller forme munden til et sted: Ku-A-la Lum-pur. Nu vender du min krop og ser mig i øjnene, og jeg er en brik i dit vendespil. Noget […]
at være candyfloss i et cirkusbarns mund. åh. * at være mere sig selv, end bare sig selv. * Sweet *
Kære Jakob Hvad forstår jeg mig på farver (azur, kobolt, magma), for mig er natten hverken blå eller sort, men gråtonede pixels: talrige små kvadrater, der flytter sig for sig selv, og på den måde hele tiden efterlader små huller at fylde ud. Det værste ved natten er derfor ikke manglen på blå eller sort, […]
Nogen gange savner jeg noget at knuge, i går så jeg for eksempel en godt 30-årige kvinde stige af bus 123 ved Arkitektskolen, med en sagsmappe i venstre hånd og en langøret tøjkanin i den højre, og jeg kiggede muligvis lidt for længe, eller måske lignede jeg bare en, der trængte, i hvert fald løftede […]
For nu at tage liderligheden, varme knyttede næver og hænder der løber og løber og løber og løber og løber og løber ud og over kroppe og væsker, en afslørende plet: DÉR, hænger den, liderligheden, uden navn og uden ansigt, for sådan er det med knyttede næver, de har ikke noget ansigt, sådan er det med […]
Kære B Det kunne have haft en form for skønhed, en skizofren drøm om roser og roser og roser, men når jeg knytter mine hænder, får jeg sår i håndfladen og omkring mine mundvige. Det koster megen tid at rense, og det sårer min forfængelighed. Der er tilsyneladende ikke andre end mig, der bemærker det, […]