Kære…. Vær sød ikke længere at spørge. Orker ikke de endeløse timer ad forklaringens akse, der altid ender blindt Vær sød, ikke at holde om mig. Orker ikke varmen fra din krop, der tænder for bundløse savn. Vær sød ikke at elske mig. Orker ikke skylden og skammen, ved ikke at føle mig værdig. Vær […]
Foranlediget af et indlæg fra en kær medblogger (http://httpwwwmariabrandt.urbanblog.dk/2007/06/24/next-stop-busstop/) startede en tankerække i mit, i forvejen ret belastede, lille hoved: Den udbredte tese om, at vore liv skabes gennem de mennesker, vi møder, og hvad dette har af betydning. Hvilket straks akkumulerede en ligeså nærliggende række af skrøbelige drømme om, hvem jeg kunne have været […]
Foranlediget af et indlæg fra en kær medblogger (http://httpwwwmariabrandt.urbanblog.dk/2007/06/24/next-stop-busstop/) startede en tankerække i mit, i forvejen ret belastede, lille hoved: Den udbredte tese om, at vore liv skabes gennem de mennesker, vi møder, og hvad dette har af betydning. Hvilket straks akkumulerede en ligeså nærliggende række af skrøbelige drømme om, hvem jeg kunne have været […]
Hun kan mærke tankerne, der falder fra hinanden. Som et Mikadospil. Det er ligesom pointen – gamet. At hun skal falde fra hinanden. For at stykkes sammen på ny. Så trættende, så usvigeligt sikkert, så fandens forudsigeligt, hver gang det sker. Hun vil allerhelst skrive en ny begyndelse. Om gyngestativer og buske så store som […]
Hun kan mærke tankerne, der falder fra hinanden. Som et Mikadospil. Det er ligesom pointen – gamet. At hun skal falde fra hinanden. For at stykkes sammen på ny. Så trættende, så usvigeligt sikkert, så fandens forudsigeligt, hver gang det sker. Hun vil allerhelst skrive en ny begyndelse. Om gyngestativer og buske så store som […]
Hun kan mærke tankerne, der falder fra hinanden. Som et Mikadospil. Det er ligesom pointen – gamet. At hun skal falde fra hinanden. For at stykkes sammen på ny. Så trættende, så usvigeligt sikkert, så fandens forudsigeligt, hver gang det sker. Hun vil allerhelst skrive en ny begyndelse. Om gyngestativer og buske så store som […]
Ak ja, når man nu engang har valgt at sløre sin identitet under blognavnet Ballast, så kan det næppe undre, hvis man ind imellem drømmer sig bort til en anderledes glamourøs skæbne, end sin egen. Så de dage, hvor ballasten er for tyngende, bagagen for overvældende og vejrliget ikke arter sig som ønsket, har jeg […]
Man kunne vande blomster, ja man ku´så. I den have, man ikke har. Eller dem i vindueskarmen, der er af plastik. Man kunne også lade være. Man kunne istedet ringe. Til sin tandlæge. Sekretæren er altid frisk for en kvik bemærkning. Eller tyve, når hun nu alligevel har én i røret. Men der jo telefonregningen at tænke på. […]
Aftegning af en globus på et natbord. Døren på klem. En krop tegner et spørgsmålstegn mod det hvide lagen. I søvnen søges et savn, man forlod.
Aftegning af en globus på et natbord. Døren på klem. En krop tegner et spørgsmålstegn mod det hvide lagen. I søvnen søges et savn, man forlod.