Louise Juhl

Der er ingen spor. Kun snedækkede veje. Der ER ingen spor. Men stier af sne og endeløse veje. Der er INGEN spor. Kun sne og veje. Ingen spor. Ikke et eneste. Spor. Der er ikke spor. I vejen. Kun sne

Det er pudsigt, som der absolut ikke er noget logisk hierarki i min hukommelse. Jeg sidder og tænker tilbage. Og smiler. Store oplevelser og skelsættende begivenheder har det ikke skortet på, men hvad jeg først og fremmest erindrer er (i tilfældig rækkefølge): Kakaomærkerne til brug i skolekantinen (hvis man købte et flüte istedet for en […]

Det er pudsigt, som der absolut ikke er noget logisk hierarki i min hukommelse. Jeg sidder og tænker tilbage. Og smiler. Store oplevelser og skelsættende begivenheder har det ikke skortet på, men hvad jeg først og fremmest erindrer er (i tilfældig rækkefølge): Kakaomærkerne til brug i skolekantinen (hvis man købte et flüte istedet for en […]

Det er pudsigt, som der absolut ikke er noget logisk hierarki i min hukommelse. Jeg sidder og tænker tilbage. Og smiler. Store oplevelser og skelsættende begivenheder har det ikke skortet på, men hvad jeg først og fremmest erindrer er (i tilfældig rækkefølge): Kakaomærkerne til brug i skolekantinen (hvis man købte et flüte istedet for en […]

Der er for mange ord. Eller for få ord. For mange usagtheder. For meget usagt og for få kræfter. For få kræfter og for lidt sprog. Til at nævne. Det unævnelige. Til at favne. Kroppen. Til at rumme. Smerten. Der er kun ordene. Tomrummet ved at være ladt alene. Tilbage. Med sig selv. Usagthederne. Ord: […]

Det er ikke dagene, der forsvinder i sorte huller. Det er ikke trætheden, når jeg vågner eller tingenes mangel på tilstand. Det er ikke jorden, når den roterer forkerte veje. Ikke torden, der aldrig finder lyd. Ikke lynene, der sluger sig selv og således skygger for flænger af skønhed. Det er ikke dage efter dage, […]