Louise Juhl

Et hul gemte en stjerne. Slugte et lys, men tændte en drøm. Stilheden der følger, og glæden ved at vide. At når en stjerne dør, fødes en galakse.

Det kan være svært at være levende. Når man er igang med at dø. Undervejs. I bestræbelsen på mere Liv. Mere lys. Så må man vokse. Ud af ingenting. Og mod ingenting.   Fjerne sig for at komme nærmere.

Det kan være svært at skrige. Når man holder vejret …. Af angst. For skønhed. …. Af begær. Efter samme.

Det kan være svært at ånde. Når man suger og suger. Kraft. Ud af og ind i. Som en forvirret supernova, der ikke eksploderer, men bare venter. På mere. Eller mindre. Himmelråbende skønhed.

Ikke gå tilbage. Ikke vende sig bort. Men gå til. Noget inden. Før-erfaring. Præ. Ikke uvidende, men ikke-vidende. Dér, hvor tomrum er tomrum. Altså rum, der er er tomme. Og således ikke fyldt. Af tomhed. Dér, hvor timerne er nye og man ikke har lært at hade. Sig selv. Hvor man længes i forventning: Hvor savn blot er uopfyldte ønsker, der venter […]

Skarp som en Satan, kløver du verden. Med kølig beregning og hånlige analyse er din dom nådesløs: Dur´- dur´ikke! Din giftige spy ligger spredt. Foran. Bagved. Omkring og indeni, som sne på bjergkæders toppe. Forbandet koldt. Helvedes smukt. Med omhu og grusomt klarsyn spreder du din omsorg. Hungrende efter nærhed, lystrer jeg dit kald.  Og med lige dele afsky og kærlighed ved jeg, at jeg må smelte. Sammen med […]

Man kan gå. Og gå. Og gå i stykker. Ikke: en, to, tre stykker og det samlede bliver delt. Ikke en årsags-virknings kæde, der kan sættes i system og ordnes og registreres. Ikke en teatralsk, men rørende, fortælling om et Dengang og Da, da alt var såre godt. Og et Nu hvor alt er tabt […]

Når man mærker noget, der ikke er, men som alligevel hænger i luften, er det svært at trække vejret. Så må man i stedet trække tiden. Ud. Eller sætte fingeren. På pulsen. På tastaturet. Og skrive noget, der ikke kan skrives. Man må skabe. Noget. En fortælling, for eksempel. Et eventyr, en drøm. Et glas-kar i brændt […]

Jeg kender mine lus på travet. De halter. Jeg har fået øje på bjælken i øjet. Bjælkerne! Jeg har lært, at når man taler om at kaste perler for svin, så er det min indre svinehund, der er det største problem. Jeg kender alt til arodynamik og boomerangeffekter. Genkender lyden, når sten smadrer mit glashus. Jeg […]

I´m a poor lonesome cowboy. Hurtigere end min egen skygge. Overhalet indenom. Af dele og helheder. Tilbage er kroppen og livet. Og den efterladte silhuet: træt af at forsøge at nå frem. Til dét, der forsvandt undervejs. I farten. Alle de sten jeg skubber. Op ad bjerget. Alle de skygger, der overhaler. I mellemtiden. Al den flæben. Igen […]