Louise Juhl

destory.dk

Category: Element

I spil

Jeg er en pæn pige; sætter min hat, som du vil.    

her kunne have stået et punktum

Jeg har ledt efter mine fødder og fundet dem, plantet som fiskehejrer ved et vandhul. Det er godt igen at være fodfast. Ikke at det gør en forskel – jeg når ikke længere end hertil. Hér, hvor mine ben ender i et trekantet køn. Det er som med pingviner: de har ingen grund til at flyve, men […]

mislykket copy-paste – pix

␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣ luften og ved, hvem du er. Glem ikke at jeg er en ulv, en strejfer. Jeg er ikke ond, det er ␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣ ␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣ ␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣ ␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣ ␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣ ␣␣␣␣␣␣␣␣ ␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣ ␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣  sorthvide prikker. Prik. Prik. Så kan jeg sætte dig sammen som jeg vil, så kan jeg æde dig. ␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣␣    

Grøde

Finger. Lakmus. En, to. Og verden lyser rødt som kun en kvindes læber. Skamløst. Der. Ja, dér. Tør du se det for dig? Tør du tælle til tre, nu?      

en aldeles hjemløs gøen

Giver du en herreløs hund en klud om halsen og lader den gø, så kan den være lige præcis dén brik, der mangler. Men det er sjældent tilfældet vuf .    

:-:-:-:-:-:-:

at digte helt, helt langsomt underspillet og uafvendeligt om et liv jeg ikke kan vågne fra        

om solens betydning for retning eller hvor er hjem.

Jeg giver dig ret, man må gribe en gren, den første og bedste, og beskrive hver en knast, det brune, det grå, de grønlige svampes aftegninger, man må danne billedet af en dreng der skærer en stav og kalder det et sværd, man må følge ham ad stien ind i skoven og man må tænke […]

Den svære

Man kan ikke plukke håret af en skaldet. Men man kan række en skaldet en paryk og forvente en Samson. Det er straks værre.      

Brev III (afbrudt)

Din hud ligner porcelæn, en skåret tallerken. Jeg maler med små bevægelser på dig, sirlige mønstre af musel: Så helt modsat af at kaste dig mod gulvet. Så fuldkommen lig at splintre dine knogler mod tyl.

Optegnelser VI

Ikke al skønhed er uskyldig. Storkebiddet, til eksempel. Kløvet asfalt og den ramme lugt af gæring uden varsel; de de satans vinger undervejs. Hvad betyder det for min overlevelse, hvad gør det ved min død ?