Jeg fortalte, at jeg havde været fyldt af dit citrongule i timevis, hvis ikke dage. (Syrlige, skrigende dage af gul og rund) Du huskede ikke nogen citron. Papaya, banan og æble, ja, men citron? Nej. Nu flere dage senere har jeg fundet den. Citronen. Det gule. I optegnelser, jeg ikke tidligere har læst. Jeg fortæller […]
For store ord, for liden tue, for noget for nogen. En parentes du kan drukne dig i (ikke mig, ikke mig)
Ikke sten, men mørtel: en leret masse af føjeligt fyld, der får huse til at heles. Det er mig .
Måske er jeg bjælke, måske er du splint. Eller vice versa. Det væsentlige er, at finde tilbage til træet
Og det gør ingen forskel ved hun, men tager alligevel telefonen og sender ham en besked. Og venter og ved, at han ikke svarer, men tjekker alligevel hvert femte minut. Bare hvis. Og imens får hun tørret hår, tjekket mobilen, drukket kaffe, tjekket mobilen, pakket mappe, tjekket mobilen, låst dør, tjekket mobilen, kørt på job, […]
Tidevandet er! Men hvem er du med søm på fingrene og sølvsmedens ild?
Den der søger skal finde : længslen * efter at blive fundet
På den anden side. Dér hvor dørene falder ud, dér hvor mit vejr trækkes. En blafrende ligegyldighed i en katedral af krop. Det runger så hult. Jeg kalder så halvt.
Jeg er kommet på besøg uden at få lov. Forklædt i dine drømme, er jeg en hund uden øjne. En knast i en bjælke over dit ansigt. Tom som ikke: Ikke her, ikke nu, ikke mere. Jeg er en hund, jeg lystrer din angst. Snerrer ad længsler, logrer med tænderne blottet: Tir mig! Jeg er […]