Louise Juhl

destory.dk

Category: erindring

Agnes bog, side 3.

Det handler ikke om min mor, når jeg taler om regnen, der bare falder og falder og falder, fordi det er dét, regn gør.    

Agnes bog, side 2

Det hele er en ide, jeg bygger op i tre dimensioner: tid, tid og tid. Et sted undervejs står jeg og sker, finder sted, blomstrer som en larve og får vinger – mens himlen får dun. Så leger jeg, at Gud findes, for ellers kan jeg jo ikke flyve.

Agnes bog, side 1.

Jeg kan godt se tingene  fra din side, men jeg er ikke sikker på, at det vil gavne hverken dig eller mig. Jeg er træt af at trække dit vejr, at fordoble din følelse af at være alene. Din krop falder og jeg falder, og trappen er vindel og vi farer vild. * Hvis jeg […]

Trampolin

Apropos ingenting, mellemhed, farverige farvandsfisk: I en drøm ser jeg et kådt trampolinhoppende barn, der hopper og hopper og ler og føler sig som verdensmester og som råber til de voksne, der nyder solen, vinen og hinandens selskab et stykke derfra, barnet råber: “Se mor, se” eller “Faaaar, er jeg ikke dygtig”. Og mor og […]

Rosa

Jeg har længe forsøgt at vandmale. Gennemsigtige strøg, lagvise antydninger. Jeg har lænet mig mod hvidtede hegn, som en stokrose klæber sig til en mur. Kun de blødeste torne, kun. Nu ridser jeg. [Kan du skelne?] Nu strikker jeg i tætvævet uld Nu sprækker jeg et øje Nu mætter jeg et hul helt, helt fint […]

Mer’

  Der er mere mellem himmel og jord, som nu den hval, der balancerer øverst på min havefontæne.      

Uden vi bliver som børn

Hjemme hos os er der forskel på rigtig og forkert. Ellers bliver alt ligegyldigt, siger far. Derfor har vi alle små pligter hver dag: at hænge vasketøj på snoren, at tømme post, at lære en salme indenad. Eller ”at ryste dynerne fri af nattens mørke”, som mor siger. For i mørke er alle katte grå, […]

EsKe

[min pandelampe oplyser min ryg]      

Efterlandskab

At elske, at elske med døden, at. Ja at vænne sig til den. Mod den. At gribe sig selv om halsen og vågne med udtrækninger på halsen, og håbe, at man kun er en drøm.    

Kobbel

Jeg trækker replikker ud af din mund. Lange baglæns tråde, som jeg sluger og binder sammen til en fortid, du kalder for min. Og jeg spørger dig om alt det, jeg endnu ikke kender. Om jeg elsker dig, for eksempel. Om jeg holder af slædehunde og om jeg folder figurer af japansk papir. Holder jeg […]