Louise Juhl

destory.dk

Category: før tavshed

34.

I nyhederne på P1 taler de om skærpet kontrol, klokken er 06.34, og jeg tænker, at jeg må pakke min krop sammen til en kuffert, og sende den gennem en visitationszone, hvis jeg vil være sikker på nogensinde at blive rørt ved igen.   (Inger Christensen skriver på side 121: “Hellere vanvid end lede ved […]

29. (anger management)

På et tidspunkt køber jeg tandpasta, den slags mod “isninger i tænderne”, jeg børster og børster mine tænder, som om beskyttelsen mod isninger også vil beskytte mig mod. Nå ja. Nu har jeg udviklet en særlig fobi for tandpastasmil.

26.

mit vigtigste minde er en langøret kanin. det er ikke min kanin, den er af stof, den er med overalt. jeg ved ikke, om man kan tale om trofasthed, når det gælder en kanin af stof, jeg ved ikke om man kan tale om trofasthed, whatsoever. mit vigtigste minde er en kanin, det er ikke […]

DdD

mærker mig i en nedgroet negl, en navlerefleks (lilla!), en lille fed rotte, der gnaver sult i mit mellemgulv – al den støj! – sofie er elsket, men karen elisa, julia petrine, alle dem jeg kunne være, måske er, hvad med dem?, jeg har købt en ralph lauren sweater i vinrød, storimperialistisk og med pufærmer, derfor har […]

Fisk.

Jeg havde egentlig tænkt mig at fortælle dig om en drøm, jeg har drømt flere nætter i træk, men nu har vandet fyldt mine lunger, og søen ligger lige dér og venter på, at jeg tømmer dem. (PS: I nat vil jeg drømme, at jeg udvikler gæller)

Læsenote XIV

Advarsel i trafikradio: en ung mand er set i nødsporet på motorvej E45, nordgående retning – mod trafikken og med en dyne i hånden. Et sindssygt smukt tableu.    

dumb.

det er ikke sørgeligt med denne her mangel på tilstand, nej, hvis det er noget, er det en lille smule. hm. smagløst: at sluge helium og tale som én, der har slugt en ballon, sjovt på den der uendeligt triste måde. hahahaha. hahahaha. ha. cirkus.

13. februar 2014

Jeg sover på en kæmpestor åben plads belagt med beton. Der ligger jeg, midt i mig selv, og føler mig aldeles udenfor. Så står jeg op, iklæder mig skind, ben, hud og hår og påstår mig et navn. Nogen kommer, når jeg kalder. Det er sådan, det er.

Der er seks øjne, der stirrer fra en terning.

Faktum 1: Jeg har ikke noget til overs. Faktum 2: Du er til overs. Hvordan stiller det os i forhold til hinanden? [Jeg spørger ikke, for at få et svar] Faktum 3: Du siger, at jeg lyver. Faktum 4: Jeg siger, at jeg lyver Hvordan stiller det løgnen i forhold til sandheden? [Jeg spørger ikke, […]

Måske er jeg sand.

Jeg er ikke sikker på, at jeg tilhører min krop eller, jeg er ikke sikker på at min krop er min eller, jeg tør ikke røre mine egne bryster. Og jeg er ikke sikker på, om jeg græder af egen fri vilje: Om mit blod er mit eget, når jeg bløder? Er du?