Jeg trækker støvsugerens mundstykke hen over hessian-tæppet. Dén modstand. Den, der også får mine lår til at bløde, når du trykker mit ansigt mod en rude. Ikke fordi de to ting hænger sammen, men. Jeg har lyst til at råbe, at jeg ikke kan holde ud, at du ikke ser at sprosserne i vinduet giver […]
Jeg løber som mælk fra dine bryster. ”Jeg er ikke et dyr”, siger jeg, ”jeg er ikke et menneske” Vi ligger i hver vores ende af sengen og vipper med tæerne, måske for at forstå, måske bare for at holde varmen. Jeg spørger dig, om man kan drømme over sig? Du griner og sparker til […]
Det værste ved denne her dagbog er, at der kun er mig til at svare mit bogstavelige jeg. . . Og hvad skal jeg bruge tavsheden til? At flette julehjerter af? At drukne haletudser i ? Eller lave pletter, som Sorte Slyngel, på et gerningssted, bare for at blive eftersøgt. Hold nu kæft, hvor jeg […]
Kære dagbog I nat tog jeg et billede af en ryg, og genkendte det som bagsiden af et ansigt, mit. Foran lå en hær i flere etager, skæve huse med stirrende øjne. Jeg ved ikke, om det er den ansigtsløse krig eller om det er dét, at husene har øjne, der skræmmer mig mest. Kh […]
Jeg er ikke bange, jeg ville ønske jeg var bange, men det er jeg ikke, jeg er bare træt, træt som et ondt år, et gnavende ur af langsomme tik-tak-tics. Og kun een ting holder mig vågen [ikke om natten, men om dagen]: Det er dén hund, dér, udenfor. Et umuligt dyr, som truer med […]
Det er længe siden. Så længe, at folk beder mig lægge det bag mig. “Der er en tid til at dvæle og en tid til at gøre op”, siger de, som en slags svar på noget, jeg ikke har spurgt om. Jeg er en dvæler. Jeg ligger på knæ og tyder de lange linier på […]
Kære dagbog, Det er vel cirka sådan en hærvej bliver lagt: man traver et selv under fode, meter for meter, for at ende et andet sted. For at ende i en andens sted, måske? Hvis det var tilstrækkeligt at være Agnes. Hvis ikke jeg behøvede at tilbagelægge disse sider, for at fjerne mig fra mine […]