Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Gauromydas heros

Når jeg skriver, er det altid om det, jeg ikke husker, alt det, der ikke blev sagt. Om killingen, der ikke blev druknet, og onklen, der ikke satte ild til sig selv. Det er feberens stemme; fluen, der voksede sig stor som en blodbøg og så på mig med otte tusinde øjne, der alle ville vide hvorfor? Det […]

Kun i dag

Hvis man følger den lange lige grusvej længe nok, når man til Vagns gård. En lang hvid bygning med vinduesrammer i falmet blå og mosgroet tegl på taget. På gårdspladsen foran ligger en rusten olietank, den har ligget dér altid eller sådan føles det i hvert fald.– Vagns gård, er det ikke den med den […]

Nok nok

I går så jeg Slædepatruljen, en dokumentar, der følger 18 kvindelige aspiranter i deres kamp for at leve op til kraven for at gøre tjeneste i Siriuspatruljen. Et udskillelsesløb, kalder de i programmets prolog præmissen, de atten skal reduceres til først seks, senere to, for at nå frem til én vinder. Den stærkeste – ikke […]

Anbefaling

“Deep in mourning, I thought, What if spring never returns?” Nogle gange læser jeg noget, jeg ikke kan bære, at andre skal gå glip af. Derfor – igen, igen – anbefaler jeg af et essay fra The New Yorker.“What gardening offered after a sons death” er skrevet af den kinesiskfødte forfatter Yiyun Li og handler […]

En fucking kat

Først bemærker jeg det knap nok. Undrer mig bare over de stadig flere totter af pels, jeg finder rundt omkring i lejlighedens hjørner. Men efter et par dage bliver jeg urolig og bestiller en tid ved dyrlægen.  Det er kattens immunforsvar, der trænger til et løft, siger han. Den slags kan skyldes mange ting, infektion, virus […]

Uddrag / igangværende arbejde

Vi spiser i sofaen, med hver vores tallerken i skødet, skyller ned med vin, skåler hver gang. Skål og skål og skål. Martin tager strømperne af, viser sin lilletå frem, det er ikke andet negl at se på den end en ganske lille knop. Jeg rækker hånden frem for at røre. Martin løfter foden, råber […]

Yver

Jeg havde engang en kæreste, hvis far gav ham penge, for at holde mund. Jo mindre, han sagde og fyldte og følte, des flere penge tjente han.Da jeg mødte min kæreste havde han to bankbøger, hver med mere end 100.000 kroner. Af en eller anden grund foruroligede det mig ikke. Han købte to katte med […]

guldregn

Jeg troede, at ordene ville finde sig selv, at vi ville finde hinanden. Men det viser at sværere end dét, mere mudret, mindre mundret. Måske fordi alt har betydning. Præcis hvilke ord, vi bruger, og i hvilken rækkefølge: Hortensia, tåge, vanvid. Vildkat, guldregn, laks og løgne.Undskyld, om forlov, jeg beklager. VoldVold? Hvordan ser angsten ud, når den […]

Ske, skete, skar, skåret

Martin kalder mig for Elskede, Mit skyggehjerte, Min kærlighedsheks. Han lægger en sten under min hovedpude, for at minde mig om, hvor jeg har havn, hører hjemme, siger han. Han skriver små beskeder og lægger dem rundt omkring, under urtepotten, elkedlen. Og knivblokken: ”Ske, skete, skar, skåret”. Han køber røde roser, sætter sig på knæ […]

Navn og gavn

Min morfar var på mange måder en særlig mand, høj og tynd og med en meget markant næse, som var det første, man bemærkede, når man så ham. Han havde et voldsomt temperament men modsat en meget beskeden appetit, han nøjedes for det meste med en kop kaffe med skilt fløde og fire sukkerknalder drukket […]