Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

No shit, Sherlock

Forleden læste jeg en artikel på dr.dk, hvor Mikkel Hansen fortalte om en periode præget af alvorlig stress og depression. Det er virkelig godt, at han står frem: En guldvinder, en sportsstjerne. Førstemand og sejrsherre.For uanset hvor langt vi er med at anerkende stress som en reel sygdom, en lidelse, der ikke skyldes mangel på […]

Det frelste pis

Man kan tie så længe, at man næsten glemmer, hvordan det er at tale. I stedet bider man i en sten, eller sluger en klump vat for at dæmpe et skrig.Lad os kalde den en fiktion. Det øjeblik, hvor han snører sin støvle og sparker mig. Så hårdt, at jeg et øjeblik mister bevidstheden. Ikke […]

Noget om at flytte femogtyve gange før man finder hjem

Da jeg blev smidt ud af højskolen ved Skælskør, flyttede jeg ind hos min faster på Frederiksberg. Hun havde en villa på Peter Bangs vej i tre etager, jeg fik lov at bruge den øverste. Lejligheden var med tekøkken, toilet og fire solarierør i loftet over min seng. Her boede jeg fra slut februar til […]

Its my party and I cry if I wan’t to

Forleden blev jeg af en god kollega introduceret for termen “en grædebølle”. Ordet stammer fra det amerikanske “crybully”, der betyder en person, der bruger følelser og gråd som pressionsmiddel. Et menneske, der påtager sig rollen som offer, og dermed opnår en slags “medlidenheds-immunitet.” Jeg forstår godt min kollegas indvending, det er selvfølgelig ikke okay misbruge andres […]

Fårekylling

For nogle år tilbage arbejde jeg som “praktisk” sekretær på et psykiatrisk afsnit. Det vil sige, jeg skrev ikke journalnotater, men satte ting i mapper, kryds i skemaer, når en opgave var udført. Rekvirerede patienttransport og lukkede pårørende ind og ud af den låste dør ind til afdelingen.Det er en hel lille verden, der udspiller […]

Viljen til ikke at dø

I morges lyttede jeg til Det Sidste Måltid med Lærke Kløvedal. Hun talte med Thomas Vinterberg, prisbelønnet filminstruktør, han fortalte om en opvækst præget af kærlighed og lige lovlig stor frihed. Allerede som 17-årig opnåede han og en ven støtte til at producere en film, to år senere lå den klar. Det blev en kæmpe […]

Diva

For nylig sad jeg i et selskab og talte med en bordherre, der nok ville værre sig mod at blive tituleret sådan. Som en bordherre altså, men nok om det. Vi talte om diva-nykker blandt berømtheder, han fandt det både sjovt og ligefrem passende, at visse ubestrideligt kloge og egenartede personligheder opførte sig, om ikke […]

Åndelighed, min bare røv

Jeg er fascineret af verden. Og mennesker. Af vand og viden og tro.I går så jeg en dokumentar af Phie Ambo, den handlede om fedt og kalk. Eller: den handlede om punkter og bølger. Eller måske om forbindelser, dem vi kan se og dem, der er usynlige. Min kærestes far, for eksempel, påstår at kunne […]

Hyldest til bibliotekerne

Jeg ved ikke, hvad der sker. Kun at jeg tuder af lykke, når jeg ser den tre og en halv time lange dokumentar Ex Libris. Et kamera følger dagligdagen på The New York Public Library, en lille verden i den store. En ældre herre fortæller foran en fyldt sal om The Richard Hawkins Foundation: – […]

Spurgt?

Der er ting, man ikke orker. Som endnu engang at forsvare at skrive. At det er dét, man gør, hver dag, hver time. Skriver.For hvem læser egentlig den slags, spørger han, og hvem har jeg tænkt skal holde hjulene i gang så længe? Passe de syge, tørre røv på de gamle. Det er fint med […]