Jeg ringer efter en taxa. Det er ni dage siden, jeg sidst har talt med nogen. Det var min datter, hun sagde: “Det er lige før, jeg har ondt af, hvor lidt du fatter.” Jeg mumlede undskyld, før hun lagde på. Kvinden på centralen vil vide, hvortil jeg skal køres. Jeg svarer “herfra og til […]
Det fascinerende ved novellen er hårdheden, hvormed den slår. Hurtigheden. Det er nu engang ikke det samme at blive ramt 31 langsomme grader en julidag , som at åbne lågen til en ovn: 220 grader varmluft – Right op your face. Slam.Det har noget at gøre med ordenes vægt. Sætningernes vilje.Hvis alt, du har at […]
Forleden fandt jeg en efterladt stol. Mere præcist var det en lænestol. Den slags sker jo, at nogen smider et gammelt og lidt klodset arvestykke ud, stiller det frem ved fortovskanten, så renovationsfolk kan tage det med på deres runde. Men den her lænestol stod ikke ved en fortovskant men på en strand tæt på […]
Nogle gange falder jeg i og ser på tilværelsen som en forbrydelse, jeg skal opklare: hvem står bag, og hvad er motivet. Andre dage er jeg et barn ved en tombola, jeg kaster en bold i blinde og bliver glad, for hvad jeg nu vinder, en rusten lynlås, en plade chokolade, en malebog. I nat […]
For et øjeblik siden var jeg ude at gå med Mumrik og mødte undervejs en ældre dame med gangstativ. Hun spurgte om lov til klappe hunden, ja naturligvis, svarede jeg og undskyldte, at han var både våd og mægtig mudret. Det er helt ok, sagde kvinden, hun havde selv haft hund i mere end 60 […]
For tiden kører det pænt geniale tidsskrift Atlas Magasin en serie, hvor forfatter Katrine Marie Guldager og kritiker Kamilla Löfström diskuterer en række anmeldelser, deres styrker og svagheder. Henvendelsesform, involvering, eksempelunderbyggelse, læserens plads i teksten. Al den slags, det er interessant og velgørende med et fokus på den så udskældte anmelderstand, der ofte beskyldes for […]
I går genlæste jeg Ida Jessens “Ramt af ingenting” og bladrede i Dmitri Plax’ “Peter: tid” – om hans 16-årige søn, der en augustaften for 5 år siden fuldkommen meningsløst blev slået ihjel med økse af sin ven. Bogen indeholder tegninger og små optegnelser fra drengens opvækst, minder, noter, ligegyldige og dog så betydningsfulde detaljer. […]
Jeg ved det allerede, da jeg lægger bogen fra mig. At han vil samle den op igen, læse bagpå, spørge: – Hvad fanden er det? Jeg svarer ham, at det er en bog og ved med det samme, at det skulle jeg aldrig have gjort, at det ikke går at svare sådan, igen, lave sjov.– […]
Han hjælper. Det er det, han siger, at han hjælper mig. Med at navigere:– Den, der hvisker lyver og den, der tier samtykker, forklarer han.Man skal passe på med den slags. Med løgne og tavshed og tanker, der løber løbsk. Fjer, der bliver til fem høns.Ind imellem sker det samme for mig, siger han. At […]
Der er ting, det er svært at komme overens med, men som det ikke desto mindre er umuligt at løbe fra. For mit eget vedkommende gælder det blandt andet en periode med permanentkrøller og en villighed til at gå på kompromis med alt, ikke mindst mig selv, for at komme til at ligne alle andre. […]