Louise Juhl

destory.dk

Category: Ingens børn

Ensomig #679

Jeg vågner tit og håber, at det bare er en drøm: Den her lugt af jordslåede grøntsager, der kommer indefra. En lillebitte løgn, der truer med at vokse sig stor. Og selvom kaffen er sej og bitter, er den er ikke nok til at slette sporene – heller ikke selvom jeg tilsætter lidt salt (jeg […]

Ensomig #673

Det er ligesom sidst.Jeg køber mandelmel og minutris og et glas med pastasovs og putter det hele i kurven. Jeg er voksen, seksogfyrre, jeg handler ind og tjekker min mobil (der er ingen beskeder, det er der aldrig). Går mod selvbetjeningskassen, stiller kurven fra mig, det er sådan, man gør. Det siger BIP, hver gang […]

Ensomig #672

Vi går i Storcenter Nord, spiser pandekager i Rasmus Klump restauranten. Jeg nøjes med en enkelt, Barbara bestiller fire, hun viser tallet med fingrene.– Fire!Hun kører en fingerspids rundt i flormeliset, rundt og rundt og rundt. – Se mor, siger hun, – jeg tegner en rund. – Der er ikke noget, der hedder “en rund”, […]

Ensomig #668

Det er mørkt udenfor og mørkt indeni, og én, der hedder Hanne Marie har skrevet, om ikke jeg kan sende hende et portræt, hvor jeg smiler? Jeg svarer: – what you see, is what you get. Det har været sådan et stykke tid. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. En voksende ulyst ved at leve […]

Ensomig #661

Mindst en gang om dag læser man et digt, der ikke findes. Om en sø og en kop, måske, eller en kvinde og en brystkaramel. Men ingen bemærker det, for tiden har passeret start, og der er nogen, der venter og andre, der ventes. En dør af glas låses af, noget lukkes inde, lukkes ude? […]

Ensomig #657

Alder er kun et tal og drømme har ingen udløbsdato, siger lægen, der hedder Jørn og er god til at lyve.Derhjemme er vandhanen i køkkenet begyndt at dryppe, det rider mig som en mare fra jeg står op til jeg går i seng, hele tiden dette uregelmæssige åndedræt. Pauserne, der kun får mig til at lytte […]

Ensomig #651

Jeg taler med bøgerne. Finder sætninger, der lyder som noget, nogen kunne have sagt; svarer dem, så godt jeg kan. Eller jeg tyder gardinernes flimrende skygger; jeg synes, de ligner scanningsbilleder, uklare og kornede. De kommer og de går, sætningerne, skyggerne, uklarhederne. Ind imellem forsøger jeg at knibe øjnene sammen for at fokusere – på […]

Ensomig #650

Hver dag er vel en slags jubilæum, der er altid noget at markere: Et helt år uden drømme eller det her mærkelige rum, der nu for tredje måned i træk har installeret sig et sted mellem min drøbel og de øverste ribben – en forladt kunsthal, store nøgne vægge i knækket hvid. Omridset af seksten […]

Ensomig #646

At vente og vente og vente og vente og vente. For så ikke at vente mere. Det har regnet i nat, haven lugter af forfra og begyndelser.  I dag vil jeg samle æbler, dem, der er faldet af træet siden i går. Jeg vil skære dem i både, otte – altid otte både. Nogle vil jeg […]

Ensomig #645

Jeg er vågnet til ritualer og regnvejr. Torsdagen hænger som et stribet gardin foran mit vindue. Jeg hælder kaffe i koppen, smører creme på mine fødder, drager omsorg for de mindste. I udkanten af mit ene øje strejfer en ejerløs hund omkring. Den gør ikke noget væsen af sig, alligevel fortaber jeg mig i dens […]