Louise Juhl

destory.dk

Category: Ingens børn

Ensomig #599

Det er vel det, jeg falder for. At han binder mine snørebånd, som om de er vores. Dét og så, at han vil blive en god far. De spiller Anthony and the Johnsons på anlægget. Han fortæller, at han ti år i træk har været til Roskilde Festival med en gruppe venner fra kollegietiden. I […]

Ensomig #598

Jeg er i god tid, alligevel kommer jeg for sent til bussen. Der er en halv time til næste afgang, så jeg må løbe. Hele vejen ned forbi universitetsbygningen, gennem området ved den gamle kaserne, henover Vesterbro Torv. En taxa sætter farten ned og lader mig komme over vejen, jeg vinker taknemligt. Mine snørebånd går […]

Ensomig #597

Vi møder hinanden på dating.dk. I min beskrivelse kalder jeg mig selv for “bevidst naiv.” Mit profilbillede er taget skråt bagfra, sort/hvid. Jeg har citeret den finske digter Saariskoski: “En god digter/fremstiller ikke digte/han leder efter dem.” Jeg streger han over og erstatter med et hun. Mine odds er mindre end nul, det er helt, […]

Ensomig #596

Solen hænger og kugler sig rund, allerede før jeg vågner. Uret ringer, verden vånder sig. Jeg gaber med en lyd, der lander et sted mellem angst og vellyst, Aaaahh.En nat, der trækkes i langdrag. Jeg har drømt om barnet. Vi sang og gav fingrene navne, startende bagfra. Lillefinger, ringefinger, langefinger. Så endelig. – Pegefinger, pegefinger, hvor er […]

Ensomig #595

Jeg ordner barnets tøj efter sæson og farver. Forår først: viol, dueblå og sartgul. Derefter sommer – havtorneorange, flødehvid og smørblomstens gule. Efterår er kaki, støvet grøn og rust, kun vinteren stikker af med sin brogede garderobe: Tykke striktrøjer i kontrastfarver og bukser med påsyede lapper, der forestiller mariehøns eller sommerfugle. Et lille oprør mod […]

Ensomig #594

Babara elsker klodser, dem af træ i forskellige farver, rød, grøn, gul, blå. Hun griber fat om en rød klods og løfter den højt, stiller sig på tæer og strækker armene over hovedet. Så lader hun klodsen falde – helt oppefra. Det giver en dump lyd, da firkanten rammer jorden, ruller halvanden gang rundt om […]

Ensomig #593

Barnet sover i en tremmeseng i soveværelset det første år. Hun er nem, græder kun, når hun er sulten eller har våd ble. Hun kan få timevis til at gå med at ligge på ryggen og stirre. Skelne lys fra skygge. Stirre på en uro, jeg har købt i museumsbutikkens udsalg, et papirklip med gule […]

Ensomig #592

Barbara har buttede ben, der falder i bløde etager. Hun ligger på ryggen på tæppet, stikker begge ben i vejret, kigger og ler ad ingenting eller det hele. Hun stikker sin lille tunge frem mellem læberne. Der danner sig en sø af skummet savl i den ene side af mundvigen. Så løfter hun armene frem […]

Ensomig #591

Jeg tror, det var dét, jeg faldt for. At han ville være en god far for mine børn. Vores. Dét og så de brune fløjlsbukser, skoene i italiensk læder. Det rolige blik, der fortalte, at vi havde al tid i verden. Han bød mig på øl, de spillede Anthony and the Johnsons, jeg var klædt […]