Louise Juhl

destory.dk

Category: konstantskrift

Ensomig #505

Scene tre af en: Der er ingen dyr, ingen mennesker heller. – Jo vent, der er et menneske. To. Flere hundrede. De taler, men ikke med hinanden. Nogen har pyntet op, bordbomber, flag, sølvlameller, men ikke til fest. Serpentinerne ligner galjer, som de hænger slapt krøllet fra lampeskærme støbt i bronze. Folk gør ting med […]

Ensomig #501

Jeg har mistet mine sandaler i nat. De sorte, dem med snører op af læggene og solid hæl. Nogle gange tror jeg, at jeg drømmer om den slags for at få lov til at græde: Om bortkomne sko eller fugle, der falder til jorden for sjov. En terapeut ville sikkert anbefale knuste bukkehornsfrø og fire […]

Ensomig #499

USA bruger de støttehunde til at hjælpe traumatiserede børn, der skal vidne i retssale. Det står i en artikel på nettet: Kory er som den første er taget i ed, hun er en lys retriever og bærer bandana om halsen. En advokat er citeret, han forklarer en cirka seksårig pige, at Kory vil passe på […]

Ost.

Jeg er træt af ånd. Giv mig OST. Lad mig æde ost, være ost, lugte af ost. Lad mig blende, koge, hakke, stuve, frittere ost. Confitere ost. Inseminer mig med ost. Jeg vil elske-og-ære-til-døden-os-skiller ost. Stille op i Løvernes Hule og afgive 95% af min sjæl til Jesper Buch for en ost! Fra nu af […]

Ensomig #498

Da jeg var mindre, var jeg ked af, at jeg ikke havde et mellemnavn, og at min mor ikke ville købe mig et månedskort til bussen. Min drøm var at køre frem og tilbage mellem endestationer, trække vejret med bussens hydraulik og se på verden uden at deltage. Der gik to busser derfra, hvor jeg […]

Ensomig #485

På ryggen af en stol hænger en vatteret frakke. På et bord ved siden af: Rød damask, nødder og en opskrift, der kunne lyde som indledningen til et digt: “Fingerledsstore okra/ vendes forsigtigt/ i salt og ponzu.” En kvinde stryger en kat, der ikke findes, over ryggen. Frem og tilbage, som om bevægelsen vil hjælpe […]

Ensomig #483

Hun har ikke tænkt sig at forklare. Hun vil ikke. Der er ingen grund til. I går havde hun følt sig bange. For måden solen hang på himlen, stift stirrende, for køleskabets urytmiske vejrtræk. Dét at han sang uden at hæve stemmen. – At nynne, havde han kaldt det og lagt en hånd på hendes […]

Ensomig #476

Vi har planlagt dagen længe, bare os to og en tur ned ad strøget, en kop te hos Perchs. At føle os udenfor sammen. Vi starter i Illums Bolighus, nok se, ikke røre, vi tager en twofie mellem sengetøj af strygefri satin. Vores øjne ligner hinanden, det lille krater mellem øjenbrynene er også det samme: […]

Ensomig #470

Malaysias konge er abdiceret, og et snefald har lammet den tyske trafik. Klokken er 6.16, jeg læser overskrifter og skriver lister over digtenes henfaldstid: Pessoa, Neruda, Tranströmer, mens jeg forsøger at stoppe min næse i at bløde. Bagefter googler jeg ubrugelige statistikker om alt fra det tilsyneladende tilfældige til det dødeligt uafvendelige: I dag vil […]

Ensomig #448

Min mor har skrevet en sms i løbet af natten, hun skulle hilse fra Åse, skriver hun, hende, der klippede mit hår, indtil jeg blev teenager og fandt ud af, at permanent var fremtiden, Åse protesterede, hun mente ikke, hun kunne sætte sin faglighed over styr hver gang moden skiftede, så fandt jeg en anden […]